- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
174

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174

tilbage paa hiin Side, han den Sidste ved Dødsleiet, han, der
var den Første, Gud, den levende Gud —- dersom ellers Dit
Hjerte var reent, hvad det kun blev ved at elske ham.

Saaledes maa der tales om det rene Hjerte og om Kjer-
lighed som Samvittighedens Sag. Er Elskov og jordisk Kjerlig-
hed Livets Lyst, saa den Lykkelige med Sandhed siger ,,nu
først lever jeg«, saa det er Livsens Lyst blot at høre den Elskende
tale om fin Lykke, om Livet, det er, dets Lyst: hiin samvittig-
hedsfulde Kjerlighed maa en Afdod tale om, en Afdød, der
vel at mærke ikke blev kjed af Livet, men just vandt Evighedens
Livs-Lyst. Men det er en Afdød, der taler, ak, og dette synes
Mange saa afskrækkende, at de ikke driste sig til at høre hans
glade Budskab, medens Alle gjerne ville høre Den tale, hvem
vi i fortrinlig Forstand sige om: han lever. Og dog maa der
en Afdod til, og i det Øieblik, da de Medlevende glade tiljuble
den Lykkelige et ,,Leve«, da siger Evigheden: ,,døe", hvis ellers
Hjertet skal blive reent. Thi vistnok var der Den, som blev lyk-
kelig, ubeskriveligt lykkelig eller ulykkelig ved at elske et Men-
neske; men reent blev aldrig noget Menneskes Hjerte, hvis det
ikke blev det ved at elske Gud.

,,En nskrømtet Tro". Var der og vel nogen afskyeligere
Sanimenscetning mulig end den, at elske — og Falskhed; dog
det er jo en Umulighed, thi at elske i Falskhed er at hade. Og
ikke blot gjelder dette om Falskhed, men den mindste Mangel
af Oprigtighed er nnmlig at forene med det at elske. Saasnart
der mangler nogen Oprigtighed, saa er der ogsaa noget Skjult,
men i dette Skjulte skjuler den selviske Selvkjerlighed sig, og
forsaavidt som den cr i et Menneske, elsker han ikke. J Oprig-
tigheden fremstiller den Elskende fig for den Elskede; og intet
Speil er saa nøiagtigt i at opfatte den mindste Ubetydelighed,
som Oprigtigheden er det, naar den er den sande, eller naar
der i de Elskende er den sande Troskab i at gjengive sig selv i
Oprigtighedens Speil, som Elskoven holder dem imellem.

Men kan nu tvende Mennesker saaledes i Oprigtighed
blive hinanden gjennemsigtige, er det noget Vilkaarligt, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free