- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
178

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

178

Eensomhedens Smerte og Elendighed, hvor ofte har man,
trættet i det fordærvede, det støiende, det forvirrende Samliv,
ladet Tanken vandre ud til et eensomt Sted — for atter at
lære at længes efter Selskab! Thi saaledes er man bestandigt
vendt tilbage til hiin Guds, hiin den første Tanke om Mennesket.
J den travle, myldrende Mængde, der som Selskab baade er
for meget og for lidet, bliver Mennesket træt af Selskab; men
Helbredelsen er ikke at gjore den Opdagelse, at Guds Tanke
dog var urigtig, o, nei Helbredelfen er just ganske forfra at lære
det Første, at forstaae sig selv i at længes efter Selskab. Saa
dybt er denne Trang grundet i Menneskets Væsen, at der,
siden det første Menneskes Skabelse, ingen Forandring er fore-
gaaet, ingen ny Opdagelse gjort, men knn den ene og samme
første Betragtning paa de forskjelligste Maader bleven bekræftet,
forskjelliggjort fra Slægt til Slægt i Udtrykket, i Fremstillingen,
i Tankens Vendinger.

Saa dybt er denne Trang grundet i Menneskets Væsen;
og saa væsentligen tilhorer den det at være Menneske, at selv
Han, der var Eet med Faderen, og i Kjerlighedens Samfund
med Faderen og Aanden, at Han, der elskede hele Slægten,
vor Herre Jesus Christus, dog menneskeligt følte denne Trang
til at elske og at blive elsket af et enkelt Menneske. Vel er han
Gud-Mennesket, og saaledes evig forskjellig fra ethvert Men-
neske, men han var jo dog tillige et sandt Menneske, forsøgt i
alt Menneskeligtz og paa den anden Side det, at han oplevede
dette, er netop Udtrykket for, at det væsentligen tilhører Men-
nesket. Han var et virkeligt Menneske og kan derfor have Deel-
tagelse med alt Menneskeligtz han var ikke en luftig Skikkelse,
der vinkede i Skyen, uden at forstaae eller uden at ville forstaae,
hvad der menneskeligt vederfares et Menneske. O, nei, han
kunde ynkes over Mængden, som manglede Fode, og reent
menneskeligt, han, som selv havde hungret i Ørkenen Og saa-
ledes kunde han ogsaa deeltage med Menneskene i denne Trang
til at elske, og til at være elsket, deeltage reent menneskeligt,
Vi læse dette beskrevet hos Evangelisten Johannes (21, 15 o. ff.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:12 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free