- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
180

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

180

ubetinget at være vis paa at være elsket, ikke at elske, da det er
at staae over Forholdet mellem Vennen og Vennen. Forfærde-
lige Modsigelse: at Den, der er Gud, elsker menneskeligt; thi
at elske menneskeligt er jo at elske et enkelt Menneske og at
ønske at være den af dette enkelte Menneske meest Elskede. See
derfor blev Peder bedrøvet over, at Spørgsmaalet gjordes
tredie Gang! Thi i Kjerlighedens lige Forhold mellem Menneske
og Menneske, der er det en ny Glæde, at Spørgsmaalet gjøres
tredie Gang, og en ny Glæde at svare tredie Gang, eller det
for ofte gjentagne Spørgsmaal bedrøver, fordi det synes at
røbe Mistillid; men naar Den, der veed Alt, spørger tredie Gang,
altsaa finder det fornødent at spørge tredie Gang, saa maa dette
vel være, fordi han, da han veed Alt, veed, at Kjerligheden ikke
er stærk eller inderlig eller fyrig nok i Den, der spørges, han,
der jo ogsaa fornegtede tre Gange. Af den Grund, har vel
Peder tænkt, maa Herren finde Spørgsmaalet tredie Gang
fornødent — thi ikke sandt, at det skulde være fordi Herren selv
følte Trang til tredie Gang at høre dette Ja, denne Tanke er
over et Menneskes Kræfter; om den end tillades, den ligesom
forbyder sig selv. O, men hvor menneskeligt! Han, der til Ypperste-
præsterne, som dømte ham fra Livet, han, som til Pilatus, der
holdt hans Liv i sin Haand, ikke har eet Ord at svare —— han
spørger tre Gange, om han er elsket, ja han spørger, om Peder
elsker ham — „mere end disse“!

Saa dybt er Kjerligheden grundet i Menneskets
Væsen, saa væsentligen tilhører den Mennesket; og
dog finde Menneskene saa ofte paa Udflugter for at unddrage
sig — denne Salighed, altsaa de udfinde Bedrag — for at bedrage
sig selv, eller for at gjøre sig selv ulykkelige. Snart er Udflugten
klædt i Veemodets Skikkelse, man sukker over Menneskene og
over sin Ulykke, Ingen at finde man kan elske; thi at sukke over
Verden og over sin Ulykke er altid lettere end at slaae sig for
sit Bryst og sukke over sig selv. Snart lyder Selvbedraget i
Anklagens Form, man anklager Menneskene, at de ikke ere
værd at elske — man „sukker mod“ Menneskene; thi det er altid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free