- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
182

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

182

at denne Kunstner var den store Kunstner? Den anden Kunstner
derimod sagde: ,,nn, jeg ndgiver mig jo egentligen ikke for at
være Kunstner, jeg har heller ikke gjort Reiser i Udlandet, men
for at blive ved den lille Kreds af Mennesker, der er mine Nær-
1neste, da har jeg ikke fundet eet eneste Ansigt saa ubetydeligt
eller saa feilfuldt, at jeg dog kunde afvinde det en skjønnere
Side og opdage noget Forklaret i det; derfor er jeg glad ved
den Kunst jeg øver, og som tilfredsstiller mig, uden at jeg gjør
Fordring paa at være Kunstner« — var dette ikke et Tegn paa,
at han just var Kunstneren, der, ved at bringe et vist Noget
med sig, lige paa Stedet fandt, hvad den bereiste Kunstner ikke
fandt noget Steds i Verden, maaskee fordi han ikke bragte et
vist Noget med sig! Altsaa den anden af de Tvende var Kunst-
neren. Vilde det ikke ogsaa være sørgeligt, om hvad der er
bestemt til at forskjønne Livet kun kunde være som en For-
bandelse over det, saa ,,Knnsten« istedenfor at forskjønne os
Livet kræsent blot opdagede, at Jngen af os var skjøn. Og endnu
sorgeligere, tillige endnu mere forvirret, om Kjerligheden ogsaa
blot skulde være til Forbandelse, fordi dens Fordring alene
kunde gjore det aabenbart, at Ingen af os var værd at elske,
istedenfor at Kjerligheden jo just skulde kjendes derpaa, at den
er kjerlig nok til at kunne finde noget Elskeligt hos os Alle, altsaa
kjerlig nok til at knnne elske os Alle.

Det er en sorgelig Bagvendthed, som dog kun er altfor
almindelig, idelig og idelig at tale om, hvorledes Kjerlighedens
Gjenstand skal være, for at den kan være elskværdig, istedenfor
at tale om, hvorledes Kjerligheden skal være for at den kan være
Kjerlighed Det er saa almindeligt ikke blot i det daglige Liv,
o, men hvor ofte sees det ikke, at selv En, der kalder sig Digter,
sætter hele sin Fortjeneste i den forfinede, blødagtige, fornemme
Kræsenhed, der, i Forhold til det at elske, umenneskeligt veed
at vrage og vrage, antager det for sin Opgave, i denne Hen-
seende at indvie Menneskene i alle Kræsenhedens afskyelige
Hemmeligheder. At dog Nogen gider gjøre det, at dog Mange
ere saa tilbøielige, saa nyfigne for at lære, det er, for at faae

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free