- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
187

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

187

risk — hvad var vel ogsaa nogensinde mere sværmerisk end en
Vildfarelse! Og Vildfarelsen har han ikke standset, lige det Mod-
satte, han har nu ved dens Hjælp sviinlet sig ud — i at elske det
Usynlige, et Luftsyn, som man ikke seer. Eller lober dette ikke
ud paa Eet: at see et Luftsyn — og: ikke at see? Thi tag
Luftsynet bort, saa seer Dn Intet, det indrømmer Mennesket
selv; men tag det at see bort, saa seer Dn et Luftfyn, det glem-
mer Mennesket Men som sagt, Kjerligheden vil han ikke opgive,
ei heller tale ringe om den, han vil tale sværmerisk om den og
bevare den — Kjerligheden til det Usynlige. Sorgelige Vild-
farelse! Man siger om verdslig Ære og Magt, om Rigdom og
Lykke, at den er Dunst, og dette er ogsaa saaledes; men at den
stærkeste Magt i et Menneske, en Magt, som efter sin Bestem-
melse just er Jntet mindre, da den er Liv og Kraft, at den for-
vandles til Dunst, og at den i disse Dunster Berufede stolt mener,
at han just har grebet det Hoieste — han har jo ogsaa grebet
Skyen og Jndbildningen, hvilken altid flyver høit over Virke-
ligheden: see, det er forfærdeligt! Man advarer ellers fromt
mod at spilde Guds Gaver; men hvilken Guds Gave er dog at
sammenligne med Kjerligheden, som han nedlagde i et Men-
neskes Hjerte — ak, og faa at see den saaledes spildt! Thi Kløgten
mener — daarligt, at man spilder sin Kjerlighed, ved at elske
de ufuldkomne, de svage Mennesker; jeg troede, at dette var
at anvende sin Kjerlighed, at gjore Brug af den. Men ingen
Gjenstand at kunne finde, at spilde lKjerligheden paa at soge
forgjeves, at spilde den i det tomme Rnni ved at elske det Usyn-
lige: det er sandeligen at spilde den.

Bliv derfor ædru, kom til Dig selv, forstaae, at Feilen
ligger i Din Forestilling om Kjerlighed, at denne sknlde være
en Fordring, og herligst, naar hele Tilværelsen ikke kunde betale
den, ligesaa lidt — som Dn kan bevise Din Adkomst til at ind-
kræve denne Fordring. J samme Øieblik har Du forandret
Forestillingen om Kjerlighed, at den er lige det Modsatte af
en Fordring, er et Tilgodehavende, hvortil Gnd forpligter Dig;
i samme Øieblik har Du fundet Virkeligheden. — Og dette er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free