- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
192

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

192

Som der gives hykkelske Taarer, en hykkelsk Sukken og
Klagen over Verden, saaledes gives der ogsaa en hykkelsk Sorg
over den Elskedes Svaghedcr og Ufuldkommenheder Det er
saa nemt og saa blødagtigt at ønske den Elskede i Besiddelse af
alle mulige Fuldkommenheder, og naar der da mangler Noget,
er det igjen saa nemt og saa blødagtigt at sukke og sørge og blive
sig selv vigtig ved sin formentligen saa rene og saa dybe Sorg.
Det er overhovedet en maaskee almindeligere Form af Vel-
lystighed, selvisk at ville stadse med den Elskede eller Vennen,
og at ville fortvivle over enhver Ubetydelighed. Men skulde
det vcere at elske de Mennesker man seer? O, nei de Mennesker
man seer, og altsaa saaledes ogsaa med os, naar Andre see os,
de ere ikke saaledes fuldkomne; og dog er det saa ofte Tilfældet,
at et Menneske i sig selv udvikler denne kjælne Skrøbelighed,
der kun er betegnet paa at elske Fuldkommenhedernes fuld-
stændige Jndbegrebz og dog, uagtet vi Mennesker alle ere ufuld-
komne, seer man saa sjeldent den sunde, stærke, dygtige Kjerlig-
hed, der er beregnet paa at elske de ufuldkomnere, det er, de
Mennesker, vi see,

Naar det er Pligt i at elske at elske de Mennesker vi see,
da er der ingen Grændse for Kjerlighedenz skal Plig-
ten fuldkommes, maa Kjerligheden vcere grændseløs,
det er uforandret, hvorledes end Gjenstanden for-
andres

Lad os tænke paa hvad der i Jndledningen til denne Over-
veielse blev mindet om: Forholdet mellem Christus og Peder
— mon dog vel Peder, især i hans Forhold til Christus, var
som et Indbegreb af alle Ftildkounnenhederz og paa den anden
Side, Christus kjendte dog vel hans Feil! Lad os tale ganske
menneskeligt o1n dette Forhold. Gud veed, hvad det i Alminde-
lighed er før ubetydelige og dog saa omhyggeligt opsamlede
og saa omhyggeligt gjemte Smaating, der enten strax eller,
hvad der er ligesaa sørgeligt, efter lang Tids Forløb, give os
Mennesker Anledning til at anklage den Ene den Anden for
Egennyttighed, Troløshed, Forroederiez Gud veed, hvor langt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free