- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
194

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194

Barn. Og dette behagede de Mægtige, som ellers selv saa dybt
foragtede Mængden, det behagede dem, fordi det tilfredsstillede
deres Had, at det var dyrisk Vildhed og den laveste Usselhed,
der i Dig havde fundet sit Rov og sit Bytte. Du havde forligt
Dig med Din Skjebne, forstaaet Dig i, at der ikke var eet eneste
Ord at sige, da Forhaanelsen blot sogte Anledning, saa det
hoimodige Ord om Din Uskyldighed vilde give Forhaanelsen
ny Anledning som var det Trods, saa det klareste Beviis for Din
Retfærdighed vilde forbittre og gjøre Forhaanelsen endnu mere
rasende, saa et Smertens Udbrud kun vilde give Forhaanelsen
ny Anledning som var det Feighed. Saaledes stod Dn udstodt
af det menneskelige Samfund, og dog ikke ndstodt, Dn stod jo
omgiven af Mennesker nok, men Jngen af dem Alle saae i Dig
et Menneske, om de dog i en anden Forstand i Dig saae et Men-
neske, thi et Dyr vilde de ikke have behandlet saa umenneskeligt
O, Rædsel, forfærdeligere end om Du var falden mellem vilde
Dyr; thi mon vel selv de blodtorstigste Rovdyrs vilde, natlige
Hyl er saa rædsomt som en rasende Mængdes Umenneskelighed,
mon vel i Flokken det ene Rovdyr kan hidse det andet til en
storre Vildhed end den for hver enkelt naturlige, saaledes som
i den angerlose Mængde det ene Menneske kan hidse det andet
til mere end dyrisk Blodtorst og Vildhed, mon vel selv det blod-
torstigste Rovdyrs sknmle eller gnistrende Blik har denne det
Ondes Brand, som optændes i den Enkeltes Oie, naar han
hidset og hidsende raser med i den vilde Mængde! Saaledes
stod Dn anklaget, domt, forhaanet; forgjæves sogte Du at opdage
en Skikkelse, der dog lignede et Menneske, end sige et velvilligt
Ansigt, som Dit Øie knnde hvile sig paa — da saae Du ham,
Din Ven, men han fornegtede Dig; og Forhaanelsen, der havde
lydt hoirostet nok, lod nu som om Echo hnndrede Gange for-
ogede den! Dersom Dette var skeet Dig, ikke sandt, da vilde
Du allerede ansee det for hoiinodigt af Dig, om Du, istedenfor
at tænke paa Hevn, vendte Dit Øie bort fra ham og sagde ved
Dig selv: «jeg gider ikke see den Forræder for mine Øine-A —
Hvor anderledes handlede Christnsl Han vendte ikke sit Oie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free