- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
195

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

195

bort fra ham for ligesom at blive udvidende om, at Peder var
til, han sagde ikke, jeg vil ikke see den Forraeder, han lod ham
ikke skjgtte sig selv, nei, han ,,saae paa ham-O han indhentede
ham strax med et Blik, havde det været muligt, visseligen han
havde ikke undladt at tale til ham. Og hvorledes saae Christus
paa Peder? Var dette Blik frastødende, var det som et Blik
til Afskeed? O, nei, det var som naar Moderen seer Barnet ved
dets egen Uforsigtighed i Fare, og nu, da hun ikke kan komme
til at gribe Barnet, indhenter det med sit vel bebreidende men
ogsaa frelsende Blik. Altsaa Peder var i Fare? Ak, hvo kan ikke
indsee det: hvor tungt for et Menneske at have fornegtet sin
Ven! Men den forurettede Ven kan i Vredens Lidenskab ikke
see, at den Fornegtende er i Fare. Dog han, der kaldes Verdens
Frelser, han saae altid klart, hvor Faren var, at det var Peder,
som var i Fare, Peder, som skulde og maatte frelses. Verdens
Frelser saae ikke feil og saae sin Sag tabt, hvis Peder ikke ilede
med at hjælpe ham, men han saae Peder tabt, hvis han ikke
ilede med at frelse Peder· Mon der lever eller har levet noget
eneste Menneske, som ikke kan forstaae dette, der er saa klart
og saa indlysende, og dog er Christus den Eneste, som saae dette
i Afgjørelsens Øieblik, da han selv var den Anklagede, den Domte,
den Forhaanede, den Fornegtede. — Sjeldent forsøges et Men-
neske i en Afgjorelse paa Liv og Død, og sjeldent faaer altsaa
et Menneske Anledning til saa yderligt at forsøge Venskabets
Hengivenhed, men blot det i et vigtigere Øieblik at finde Frygt-
agtighed, Klogskab, hvor Du i Kraft af Venskabet var berettiget
til at søge Mod og Besluttethed, at finde Tvetydighed, Tve-
sindethed, Undvigelse istedenfor Aaben"l)ed, Bestemthed, Tilhold,
blot det at finde Pjattethed istedenfor besindig Overskuelse: ak,
hvor vanskeligt da, i Øieblikkets og i Lidenskabens Skynding
strax at kunne forstaae, paa hvilken Side Faren er, hvilken af
Vennerne der er meest i Fare, Du eller han, der saaledes lader
Dig i Stikken; hvor vanskeligt da at elske det Menneske man seer
— naar man seer ham saaledes forandret!
Vi ere nu vante til at prise Christi Forhold til Peder, lad
13-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free