Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Udtryk, med de meest glodende Farver skildrer og henriver»
Og dog er en saadan Tale ret egentligen en malet Væg, den er
ved et nærmere og alvorligere Eftersyn et Bedrag, da den enten
maa smigre Tilhøreren eller spotte ham. Stnndom hores ogsaa
christelige Foredrag, hvis hele Hemmelighed er denne, som
Tale og Veiledning betragtet, svigefnlde Begeistring Naar
nemlig en saadan Tale er hort, og nn et Menneske ganske een-
foldigt og redeligt (thi det er jnst Redelighed at ville handle efter
hvad der siges En, at ville indrette sit Liv derefter) sporger
,,hvad skal jeg da gjore, hvorledes skal jeg faae Kjerligheden til
saaledes at flannne i mig": saa maa Taleren egentligen svare
»det er et besynderligt Sporgsmaalz Den, i hvem Kjerligheden
og Troen og Haabet og Hjertets Godhed er, i ham er dette paa
den beskrevne Maade, men Den, i hvem dette ikke er, ham kan
det ikke hjcelpe at tale til.« Besynderligt! Man sknlde dog troe,
at det iscer var af Vigtighed, at der taltes til dem, som ikke ere
saaledes — for at de knnde blive saaledes. Men her ligger jnst
det Svigesnlde i Blendvcerket: at tale, som vilde man veilede
Menneskene, og saa at maatte tilstaae, at man knn kan tale om
dem, som ingen Veiledning behove, fordi de nn engang ere saa
fuldkomne, som Talen lyder paa. Men til hvem taler man
saa, hvo er det saa, der skal have Gavn af denne Tale, der i
det Høieste har nogle Enkelte, om hvem den taler — dersom
det ellers er saa, at der er saadanne Enkelte til.
Men skulde saadant Digt og Tant ogsaa vcere Christen-
dom? Saa er det da en Feil af den oprindelige Christendom,
at den i Talen om Retfærdighed og Reenhed bestandigt hen-
vender sig til Syndere og Toldere, som dog vel ikke ere retfærdige!
Saa skulde Christendommen jo, istedenfor saa spydigt at tale
om de Jketfcerdige, der ikke have Omvendelse behov, rigtigere
have pyntet sig nd til en Lovtale over —- de Retfærdigel Men
skal dette gjores, saa faaer Christendommen ikke blot Jngen
at tale til, ak, men heller Ingen at tale om, det er, saa er Chri-
stendommen bragt til at forstmnme Nei, Christendommen
har mindst af Alt anmeldt sig som en Lovtale, og har aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
