- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
216

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

216

med Opgaven, at Forældrene tilsidst ikke veed, hvad de skulle
hitte paa for at holde Barnet beskæftiget Kjerligheden er for
den blot menneskelige Opfattelse-3 Forestilling som den fyrige,
fnysende Ganger, der hurtigt rider Rytteren træt, istedenfor
at Rytteren skulde kunne, hvis det behøvedes, ride Gangeren
træt. Og dette kan Christendommen. Dens Mening er ikke
at arbeide Kjerligheden træt, langtfra, men Christendommen
veed, i Kraft af sit evige Væsen og med Evighedens Alvor,
at den kan magte Kjerligheden, og taler derfor saa simpelt, det
er saa alvorligt, om den Sag — ret ligesom den jernstærke Berid-
der, som veed, han kan tnmle Hesten, ikke beundrer dens Fyrig-
hed, men siger, den skal være fyrig, thi han tager ikke Fyrigheden
fra Hesten, ved at tvinge Fyrigheden forædler han den blot.
Saaledes veed Christendommen at tvinge Kjerligheden, og at
lære den, at der i ethvert Øieblik er Opgave, veed at holde ud
med Kjerligheden, saa denne ydmyget skal lære, at det er ingen
Talemaade, intet Sværmerie med at ville blive i Gjelden, men
Alvor og Sandhed-

Det Farlige var, som viist blev, at Kjerligheden kom til
at dvæle sammenlignelsesviis ved sig selv. Dette maa forhindres,
men idet det forhindres ved Pligtens Hjælp, skeer der tillige
noget Andet, Kjerligheden kommer til at forholde sig til den
christelige Forestilling, eller christeligt til Guds Forestillingen;
Gjelds-Forholdet overfores til Forholdet mellem Menneske og
Gud. Det er Gud, der, saa at sige, kjerligt overtager Kjerlig-
hedens Fordring; den Elskende kommer, ved at elske et Men-
neske, i en uendelig Gjeld — men igjen til Gud som Værge
for den Elskede. Nu er Sammenligning gjort umulig, og nu
har Kjerligheden fundet sin Mester. Der er ikke mere Tale om
festlig Stemning og stadselig Bedrift; Kjerligheden skal ikke mere,
om jeg saa tor sige, spille paa Menneskelighedens barnagtige
Skueplads, der lader det tvivlsomt, om det er Spøg eller Alvor.
Medens Kjerligheden i alle sine Yttringer vender sig ud ad
mod Menneskene, hvor den jo har sin Gjenstand og sine Opgaver,
veed den dog, at her er ikke Stedet, hvor den skal bedømmes,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free