- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
220

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

220

at Verden just arbeider det imod. Maaskee synes det Taleren,
at det er som at slaae sig selv paa sin —- veltalende Mund, naar
han, efter at have i de meest anbefalende og saa særdeles heldigt
valgte Vendinger og Udtryk anpriist det Gode, og altsaa lagt
det Tilhøreren saa nær som muligt endnu idag at gaae hen og
gjøre derefter, det synes ham maaskee, at det er som at slaae
sig selv paa Munden, ja, at det er Synd for Indtrykket af hans
smagfulde Veltalenheds Mesterstykke, hvis han saa skulde tilføie
blandt Anbefalingerne: at det Gode lønnes med Had, Foragt,
Forfølgelse Thi hvis saa er, synes det jo naturligere at advare
mod det Gode, eller endnu rettere, det gjør man jo ved at anbefale
det paa denne Maade. Taleren er rigtignok i en vanskelig Stil-
ling. Velmenende maaskee, vil han saa gjerne lokke Menneskene:
saa udelader han den sidste Vanskelighed, Det, som gjør Anbefas
lingen saa vanskelig — og nu gaaer det flydende, baade opløftende
og taaredrivende, i et henrivende Foredrag. Ak, men dette er,
som viist blev, at bedrage. Skal Taleren derimod gjøre Brug
af — den vanskelige Anbefaling, saa ,,skrækker han Tilhørerne
bort", maaskee vilde Talen næsten forskrække ham selv, han
der i høi Grad feiret, agtet og skatteret, jo beviser, at det gode
Christelige har sin Løn i Verden. At han nemlig har Lønnen,
om saa Evigheden ti Gange mener, at han har Lønnen borte,
at han har Lønnen, kan ikke negtes, men den synes noget verdslig,
og er ikke den Godtgjorelse, som Christendommen itide har
lovet sine Tilhængere, og hvorved den strax har ——— anbefalet sig.

Vi ville sandeligen nødigt gjøre en Yngling opblæst, og
tidligt lære ham at faae travlt med at dømme Verden, Gud
forbyde, at noget Ord af os skulde kunne bidrage til at udvikle
denne Usundhed i et Menneske; vi mene netop at skulle gjøre
ham hans Liv indefter saa anstrenget, at han for det Første
faaer Andet at tænke paa, thi det er vistnok, at det er et usundt
Had til Verden, som, maaskee endog uden engang at have betænkt
det uhyre Ansvar, ønsker at blive forfulgt. Men paa den anden
Side ville vi sandeligen ogsaa nødigt bedrage en Yngling ved
at fortie Vanskeligheden, og fortie den just i det Øieblik vi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:12 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free