- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
227

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

227

det i stærkere, en anden i svagere, en tredie i de allerstærkeste
Lovprisningens Udtryk. Christendommen kan kun anprises, idet
paa ethvert Punkt Faren i eet væk gjøres aabenbar: hvorledes
det Christelige er den blot menneskelige Forestilling Daarskab
og Forargelse Men ved at gjøre dette tydeligt og aabenbart,
advares der jo. Saa alvorlig er Christendommen. Hvad der
trænger til Menneskenes Bifald gjør sig strax lækkert for dem;
men Christendommen er saaledes sikker paa sig selv, og veed
med saadan Alvor og Strenghed, at det er Menneskene, der
trænge til den, at den just derfor ikke anbefaler»sig ligefrem,
men først skrækker Menneskene op — som Christus anbefalede
sig til Apostlene ved itide at forudsige dem, at de for hans Skyld
vilde blive forhadte, ja at Den, som slog dem ihjel, vilde mene
at gjøre Gud en Tjeneste.

Da Christendommen kom ind i Verden, behøvede den ikke
(om den dog gjorde det) selv at gjøre opmærksom paa, at den
var Forargelsen, thi denne opdagede jo Verden let nok, som
tog Forargelsen. Men nu, nu, da Verden er bleven christelig,
nu maa Christendommen for Alt selv passe paa Forargelsen.
Dersom det derfor er saa, at saa mange ,,Christne" i disse Tider
gaae Glip af Christendommen, hvoraf kommer det, uden deraf,
at Forargelsens Mulighed glipper for dem, dette Forfærdelige:
behag at bemærke! Hvad Under saa, at Christendommen og dens
Salighed og dens Opgaver ikke mere kan tilfredsstille ,,de Christne»
— de kunne jo ikke engang forarges paa den! — Da Christen-
dommen kom ind i Verden, behøvede den ikke selv (om den dog
gjorde det) at gjøre opmærksom paa, at den stred mod den
menneskelige Fornuft, thi dette opdagede Verden let nok. Men
nu, nu, da Christendommen gjennem Aarhundreder har levet
i vidtløftig Omgang med den menneskelige Fornuft, nu, da
en falden Christendom — ligesom hine faldne Engle, der giftede
sig med jordiske Qvinder — har giftet sig med den menneskelige
Fornuft, nu, da Christendom og Fornuft ere blevne Du og Du:
nu maa Christendommen for Alt selv passe paa Anstødet· Skal
Christendommen (ak, det er som var det Eventyret om det i

15·«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free