- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
232

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

232

var let nok at indsee, ja at see, hvad det var, som holdt Barnet
tilbage. Men naar Forældrene ikke ere tilstede, kunne de uartige
Børn ikke forstaae det strengt opdragne. De tænke som saa:
enten maa dette Barn slet ikke have saadanne Lyster som vi
andre Børn, men det er jo tosset og scertz eller det har maaskee
nok Lysterne, men tør ikke — dog hvorfor tør det ikke, Forældrene
ere jo ikke tilstede, see det er igjen tosset og sært. Man kan derfor
ingenlunde ligefrem kalde det Skadefryd eller Ondskab af de
mindre artige Børn, at de dømme saaledes om det strengt
opdragne, o, nei de mene det maaskee endog paa deres Viis
ret godt med det. De forstaae ikke det strengt opdragne Barn,
de synes selv godt om deres Uartigheder, og derfor ville de,
at det skal tage Deel med dem, og vcere en rask Dreng — ligesom
de andre. — Anvendelsen af dette Billede er let at gjøre. Verden
kan slet ikke faae det i sit Hoved (og det er da heller ikke Til-
sældet), at en Christen ikke skulde have samme Lyster og Liden-
skaber, som Verden har. Men dersom han har dem, saa kan den
endnu mindre saae i sit Hoved, hvorfor han, af Frygt for en
Usynlig, tosset nok vil tvinge de efter Verdens Begreb uskyldige
og tilladelige Lyster, som det endog ,,er Pligt at søge«, hvorfor
han vil tvinge den Selvkjerlighed, som Verden kalder ikke blot
uskyldig, men priselig, hvorfor han vil tvinge den Vrede, som
Verden ikke blot anseer for naturlig men for Kjendet paa en
Mand og en Mands Ære, hvorfor han altsaa paa en dobbelt
Maade vil gjøre sig selv ulykkelig: først ved ikke at faae Lysterne
tilfredsstillede, og dernæst ved til Løn derfor at blive udleet
af Verden.

Man seer let, at Selvfornegtelsen her er rigtigt mærket:
den har Dobbelt-SJJicerket. Just sordi dette er saaledes, fordi
ganske rigtigt Den, som vil for Alvor søge at efterkomme det,
vil geraade i dobbelt Fare, just derfor sige vi, at det er de Christ-
nes Pligt: at blive i Kjerlighedens Gjeld til hverandre.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free