- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
240

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

240

i hvem Aanden er vaagnet, han forlader jo derfor ikke den syn-
lige Verden, han er endnu bestandigt, skjøndt sig bevidst som
Aand, i Synlighedens Verden og selv sandseligt synlig: saaledes
bliver han ogsaa i Sproget, kun at hans Sprog er det overførte;
men det overførte Ord er jo ikke et splinternyt Ord, det er
tvertimod det allerede givne Ord. Som Aanden er usynlig,
saa er ogsaa dens Sprog en Hemmelighed, og Hemmeligheden
stikker just deri, at den bruger de samme Ord som Barnet og
den Eenfoldige, men bruger dem overført, hvorved Aanden
negter sig at være det Sandselige eller Sandselig-Sjelelige,
men ikke negter det paa en sandselig eller sandselig-sjelelig Maade.
Forskjellen er ingenlunde en Paafaldenhedens Forskjel. Vi
ansee det netop derfor med Rette som et Tegn paa falsk Aandig-
hed, at prunke med Paafaldenhedens Forskjel — hvilket just
er Sandselighed, hvorimod Aandens Væsen er det Overførtes
stille hviskende Hemmelighed —— for Den, som har Øren at
høre med.

Et as de overførte Udtryk, som den hellige Skrift hyppigst
bruger, eller et af de Ord, som den hellige Skrift hyppigft bruger
overfort er: at opbygge. Og det er allerede — ja det er saa
opbyggeligt at see, hvorledes den hellige Skrift ikke trættes
ved dette simple Ord, hvorledes den ikke aandrigt eftertragter
Afvexling og nye Vendinger, men tvertimod, hvad der er Aan-
dens fande Væsen, fornyer Tanken i det samme Ord! Og det
er — ja det er saa opbyggeligt at see, hvorledes Skriften med
det simple Ord faaer betegnet det Høieste og paa den inderligste
Maade; det er fast som hiint Bespisningens Mirakel med det
lidet Forraad, der dog ved Velsignelsen strakte rigeligen til,
efterlod Overflod! Og det er — ja det er opbyggeligt, om det
lykkes Nogen, istedensor at have travlt med at gjøre nye Op-
dagelser, som travlt skulle fortrænge det Gamle, ved ydmygt
at nøies med Skriftordet, ved taknemligt og inderligt at tilegne
sig det fra Fædrene Overleverede, at stifte et nyt Bekjendtskab
med det — gamle Bekjendte. Som Børn have vi vel alle ofte
leget Fremmed: sandeligen, dette er just Alvor, aandeligt for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free