- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
244

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

244

Dette bemærke vi ogsaa selv, thi vi bruge det Ord ,,opbyg-
gelig« i det videste Omfang; men hvad vi maaskee ikke gjore
os selv Rede for, er, at vi dog kun bruge det, overalt hvor Kjer-
lighed er med. Dog denne er den rette Sprogbrug: at være
nøieregnende i ikke at bruge dette Ord uden hvor Kjerlighed
er med, og ved denne Begrændsning igjen at gjore dets Omfang
ubegrændseligt, da Alt kan være opbyggeligt i samme Forstand
som Kjerlighed kan være med overalt. —- Naar vi saaledes see
et eenligt Menneske ved priisværdig Tarvelighed sparsomt at
komme ud af det med Lidet, saa ære og prise vi ham, vi glædes,
vi befæstes i det Gode ved dette Syn; men vi sige egentligen
ikke, at det er et opbyggeligt Syn. Naar vi derimod see, hvor-
ledes en Husmoder, som har Mange at sørge for, ved Tarve-
lighed og viis Sparsommelighed kjerligt veed at lægge Velsig-
nelse i det Lidet, saa der dog bliver nok til Alle: da sige vi, at
det er et opbyggeligt Syn. Det Opbyggelige ligger i, at vi paa
samme Tid, som vi see Tarveligheden og Sparsommeligheden,
hvilke vi ære, see Husmoderens kjerlige Omsorg. Derimod sige
vi, at det er et lidet opbyggeligt, et uhyggeligt Syn, at see
Den, som paa en Maade hungrer i Overflod, og som dog slet
Jntet har tilovers for Andre. Vi sige det er et rystende Syn,
vi væmmes ved hans Yppighed, vi gyse ved Forestillingen on1
Nydelsessygens rædsomme Hevn, at hungre i Overflod; men
det, at vi forgjeves soge den mindste Yttring af Kjerlighed,
bestemmer os, idet vi sige, det er lidet opbyggeligt — Naar
vi see en talrig Familie indkneben i en lille Leilighed, og vi
dog see den beboe en hyggelig, venlig, — rummelig Leilighed,
saa sige vi, det er et opbyggeligt Syn, fordi vi see den Kjerlig-
hed, der maa være i de Enkelte og i hver Enkelt, da jo een Ukjerlig
allerede var nok til at tage hele Pladsen, vi sige det, fordi vi see,
at der virkelig bliver Rum, hvor der er Hjerterum. Og derimod
er det saa lidet opbyggeligt at see en urolig Aand beboe Palladset
uden at finde Hvile i een eneste af de mange Sale, og uden dog
at kunne afsee eller undvære det mindste Aflukke. — Ja, hvad
kan ikke saaledes være opbyggeligt! At see et Menneske sove

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free