- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
249

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

249

mesterens Kunst, eller som Tifcipelen en Erindring om Lærerens
Underviisningz den Kjerlige har jo Jntet gjort, han har kun
forudsat, at Kjerligheden var i Grunden. Den Kjerlige arbeider
saa stille og saa hoitideligt, og dog er Evighedens Kræfter i Bevæ-
gelse; ydmygt gjor Kjerligheden sig ubemærket netop naar den
arbeider meest, ja dens Arbeiden er som gjorde den slet Intet-
Ak, Travlhed og Verdslighed er dette den storste Daarskab:
at det i en vis Forstand slet Jntet at gjore skulde være det vanske-
ligste Arbeide. Og dog er det saaledes. Thi vanskeligere er det
at beherske sit Sind end at indtage en Stad, og vanskeligere at
opbygge som Kjerlighed gjor det, end at udfore det meest for-
bansende Værk Er det vanskeligt i Forhold til sig selv at beherske
sit Sind, hvor vanskeligt da i Forhold til et andet Menneske at
tilintetgjore sig selv ganske, og dog gjore Alt og lide Alt! Skal
det ellers være vanskeligt at begynde uden Forudsætning, sandelig,
allervanskeligst er at begynde at opbygge med den Forudsæt-
ning, at Kjerligheden er tilstede, og at ende med den samme
Forudsætning: saa er jo Ens hele Arbeiden forud gjort som
til Intet, idet nemlig Forudsætningen forst og sidst er Selv-
fornegtelse, eller at Bygmesteren er skjult og som Intet. Vi
kunne derfor kun sammenligne denne Kjerlighedens Opbyggen
med Naturens Arbeiden i det Skjulte. Medens Mennesket sover,
sove Naturens Kræfter hverken Nat eller Dag; Jngen tænker
paa, hvorledes de holde nd ——— medens Alle forlyste sig ved Engens
Deilighed og Markens Frugtbarhed. Saaledes bærer Kjerlig-
heden sig ad; den forudsætter, at Kjerligheden er tilstede, som
Spiren i Kornet, og lykkes det den da at bringe det til Væxt,
saa har Kjerligheden skjult sig, som den var skjult, medens den
arbeidede aarle og silde. Dog dette er jo just i Naturen det
Opbyggelige: Du seer al denne Herlighed, og da griber det Dig
opbyggende, naar Du kommer til at tænke paa det Underlige,
at Du slet ikke seer Den, som frembringer det. Dersom Du
kunde see Gud med sandselige Oine, dersom han, om jeg saa
tor sige, stod ved Siden af og sagde ,,det er mig, som har frem-
bragt alt Dette": saa er det Lpbyggelige forsvundet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free