- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
252

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

252

som vil nedrive, eller dog vil blive sig selv vigtig ved den Mening,
at det er nødvendigt at rive ned, han maa siges at glæde sig
ved Uretfærdighed —- ellers var der jo ikke Noget at nedrive·
Kjerlighed derinin glæder sig ved at forudsætte, at Kjerlig-
heden er tilstede i Grunden, derfor opbygger den. ,,Kjerlig-
hed fordrager Alt-I thi hvad er det at fordrage Alt, det er
i Alt dog tilsidst at finde Kjerligheden, som forudsættes i Grunden.
Naar vi sige oin et Menneske, der har en meget stærk Helbred,
at han, i Forhold til Spise og Drikke, kan fordrage Alt, saa
mene vi dermed, at hans Sundhed faaer det Nærende ud selv
af det Ufunde (ligefom den Sygelige har Skade selv af den sunde
Spise), vi mene, at hans Sundhed faaer Næring ud af hvad
der mindst synes nærende. Saaledes fordrager Kjerlighed Alt,
bestandigt forudfcettende, at Kjerligheden dog er tilstede i Grun-
den — og derved opbygger den. ,,Kjerlighed troer Alt,-;
thi at troe Alt er jo just, skjøndt det ikke sees, ja skjøndt det Mod-
satte sees, at forudsætte, at Kjerligheden dog er tilstede i Grunden,
selv i den Vildledte, selv i den Fordærvede, selv i den Hade-
fuldeste. Mistroiskhed tager just Grundvolden bort ved at forud-
sætte, at Kjerlighed ikke er tilstede, derfor kan Mistroifkhed ikke
opbygge. ,,Kjerlighed haaber Alt«z men at haabe Alt, det
er jo, skjøndt det ikke sees, ja skjøndt det Modsatte sees, at forud-
sætte, at Kjerligheden dog er tilstede i Grunden, og at den nok
vil vise fig, i den Vildfarende, i den Vildledte, selv i den For-
tabte. See, den forlorne Søns Fader var maaskee den Eneste,
som ikke vidste, at han havde en forloren Søn, thi Faderens
Kjerlighed haabede Alt. Broderen vidste strax, at han var haab-
løst forloren. Men Kjerlighed opbyggerz og Faderen vandt
igjen den forlorne Søn, just fordi han, som haabede Alt, forud-
satte, at Kjerligheden var tilstede i Grunden. Der blev trods
Sønnens Forvildelse intet Brud fra Faderens Side (og et
Brud er jo lige det Modsatte af at opbygge), han haabede Alt,
derfor opbyggede han i Sandhed ved sin faderlige Tilgivelse,
just fordi Sønnen ret levende fornam, at den faderlige Kjerligs
hed haode holdt nd med ham, saa der intet Brud havde været.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:12 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free