- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
261

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

261

var en Bedrager, saa gjælder jo ogsaa det Omvendte, at selv
det sletteste Menneske kan Du tiltroe det Gode, thi det var dog
muligt, at hans Slethed var en Tilsyneladelse

Kjerlighed er lige Modsætningen til Mistroiskhed, og dog
er den indviet i den samme Viden; i Viden ere de, om man
saa vil, ikke til at skjelne fra hinanden (Viden er jo netop det
iuendelig Forstand Ligegyldige); kun i Slutningen og Afgjørel-
sen, i Troen (at troe Alt, og Jntet at troe) ere de hinanden
lige modsatte. Naar Kjerlighed nemlig troer Alt, da er det
ingenlunde i samme Forstand som Letsindighed, Uerfarenhed,
Troskyldighed, der paa Grund af Uvidenhed og Ukyndighed
troer Alt. Nei, Kjerlighed er vidende trods Nogen, vidende
om Alt, hvad Mistroifkheden veed, dog nden at være mis-
troisk, vidende om, hvad Erfaringen veed, men tillige vidende,
at hvad man kalder Erfaring egentlig er hiin Blanding af Mis-
troiskhed og Kjerlighed

,,Hvor meget Skjult kan der dog ikke boe i et Menneske,
eller hvor meget kan der dog ikke boe skjult; hvor opfindsom i
at skjule sig og i at bedrage eller i at unddrage sig Andre er
ikke den skjulte Inderlighed, der helst ønskede, at man end ikke
anede den var til, undselig frygtende for at blive seet, og fryg-
tende det som Døden, at blive ganske aabenbart Er det ikke saa-
ledes, at aldrig det ene Menneske ganske forstaaer det andet;
men forstaaer han ham ikke ganske, saa bliver det jo bestandigt
muligt, at det meest Utvivlsomme dog kunde have en ganske
anden Forklaring, og som vel at mærke var den sande, da jo
en Antagelse meget godt kan forklare en stor Mængde Tilfælde
og dermed bekræfte sin Sandhed, og dog vise sig at være usand,
saasnart det Tilfælde kommer, den ikke kan forklare — og det
var jo muligt, at dette Tilfælde eller denne lille nærmere Bestem-
melse kunde komme endnu i det sidste Øieblik Derfor er det
og, at alle rolige og i aandelig Forstand lidenskabslofe Iagt-
tagere, som dog vel fortrinligt skulde forstaae sig paa at trænge
forskende og gjennemskuende ind i det Indre, at just disse dømme
saa uendeligt forsigtigt, eller helst reent lade det fare, fordi de,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free