- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
262

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

262

berigede ved Iagttagelse, have en udviklet Forestilling om hiin
det Skjnltes gaadefulde Verden, og fordi de som Iagttagere
have lært at herske over deres Lidenskaber Kun overfladiske,
frenifnsende, lidenskabelige Mennesker, som ikke kjende sig selv
og naturligviis paa Grnnd deraf heller ikke vide af, at de ikke
kjende Andre, dømme rask væk. Aldrig saaledes den Jndsigts-
fulde, den Vidende· Et ungt, nerfarent Menneske, der maaskee
aldrig for har siddet paa en Hest, springer srisk væk op paa den
forste den bedste; m en den kæmpeftærke og dog saa øvede Berid-
der — Dn skal see, hvor nøie han betragter den ham fremmede
Hest han første Gang skal bestige, hvor tvivlsomt og forsigtigt
han gaaer tilværks, hvorledes han neppe engang drister sig til
at bestige den, men først lader den løbe i en Line, sor at ndforske
dens Sind; og paa den anden Side, hvor længe han vedbliver
at prøve, længe, længe efter, at den Uerfarne har opgivet det.
Thi den Uerfarne, som slet ingen Hest kjender, han mener »den
ene Hest er som den anden — ergo kjender jeg dem alle«z knn
Beridderen har en udviklet Forestilling om, hvilken stor For-
skjel der kan være, hvorledes man paa den forskjelligste og meest
modsatte Maade kan tage Feil as en Hest, og hvor tvivlsomme
alle Kjendetegn ere, fordi hver Hest dog er noget Forskjelligt
for sig. Og nu Forskjellen mellem Menneske og Menneske!
Hvor uendelig! Dersom det ikke var saaledes, saa var Mennesket
nedværdigetz thi Menneskets Fortrin for Dyret er ikke blot,
hvad man oftest nævner, det Almene-Menneskelige, men tillige,
hvad man oftest glemmer, at hver Enkelt er indenfor Slægten
det væsentligen Forskjellige eller Eiendommelige Og dette
Fortrin er ret egentligen det menneskelige Fortrin, det første
Fortrin er Slægtens Fortrin for Dyre-Arterne. Ja, dersom
det ikke var saaledes-, at det ene Menneske, ærlig, oprigtig, agt-
værdig, gndsrygtig, kan gjøre nnder de samme Omstændigheder
lige det Modsatte af hvad et andet Menneske gjør, som dog
ogsaa er ærlig, oprigtig, agtværdig, gndsrygtig: saa var Guds-
Forholdet ikke væsentligen til, ikke til i sin dybeste Betydning.
Dersom man med ubetinget Sandhed kunde dømme ethvert

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free