- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
265

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

265

farelse derimod at troe for ondt om et andet Menneske, frygtes
maaskee ikke, eller dog ikke i Forhold til den forste. Men saa
frygte vi jo ikke meest af Alt at være i en Vildfarelse, saa ere
vi tvertimod i en Vildfarelse, ved at have en eensidig Frygt
for en vis Art Vildfarelse. Det krænker Forfængeligheden og
Stoltheden at troe eller have troet for godt om den Under-
fundige, at have været taabelig nok til at troe ham — thi det
er en Veddestrid mellem Klogskab og Klogskab. Man harmes
paa sig selv, eller man finder dog, at det er (ja saaledes sige vi,
og det baader jo kun lidet, eller rettere det er et Bedrag, i det
opbyggelige Foredrag at bruge et hoitideligere, et fremmed-
gjorende Udtryk), at det er »saa flaut« at have været til Nar.
Men burde det dog ikke forekomme os, mildest talt, lige saa
flaut, at have troet det Onde, eller mistroisk Intet at have
troet, hvor det Gode var! Mon det ikke engang i Evigheden vil
blive mere — end »flaut"; thi lad os kun bruge det i Verden
ideligt brugte Ord, det tager sig saa godt ud i Forbindelse med
Evigheden! Men her i Verden er det ikke ,,flaut", at troe ondt
om et godt Menneske, det er jo en Overlegenhed, hvorved man
bliver det Gode paa en nem Maade qvit, men ,,flaut" at troe
godt om et ondt Menneske, derfor sikkrer man sig — da man
saa meget frygter at være i en Vildfarelse Den Kjerlige derimod
frygter iSandhed for at være i Vildfarelse, derfor troer han Alt.

Verden frister paa mange Maader, blandt Andet ogsaa
ved at give det Udseende af, at det skulde være saa indskrænket,
saa taabeligt: kjerligt at troe Alt. Men dette er en Misfor-
staaelse. Man slaaer en Streg over Kjerligheden (ak, istedenfor
at understrege den!), og saa lægger man Eftertrykket paa det
Taabelige: at troe Alt; istedenfor at hele Eftertrykket ligger
paa, at det er ,,Kjerlighe·den«, som troer Alt. Sandeligen,
det er ikke Viden, som besmitter et Menneske, o langtfra, Viden
er som den blotte Gjennemsigtighed, netop da fuldkomneft og
renest, som Vandets Fuldkommenhed er ikke at smage af Noget-
Retfærdighedens Tjener er ikke besmittet, fordi han, bedre end
Forbryderen, veed Beskeed om alle Rænker. Nei, Viden besmit-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free