- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
266

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

266

ter ikke et Menneske, det er Mistroiskheden, som besmitter et
Menneskes Viden, ligesom Kjerlighed luttrer den.

J Forhold til det at dømme et andet Menneske forer Viden
i sit Høieste til de hinanden modsatte Muligheders Ligevægt
— derpaa kommer Forskjellen tilsyne, i hvad der nu sluttes.
Thi Skriften advarer mod at dømme, og tilfoier, »at J ikke igjen
skulle dømtnes«, saa det dog seer ud, som kunde man stundom
dømme uden at blive dømt igjen. Men dette er ikke Tilfældet
J samme Minut Du dommer et andet Menneske, eller bedøm-
mer et andet Menneske, dømmer Du Dig selv; thi det at dømme
en Anden er i sidste Grund blot at dømme sig selv, eller selv
at blive aabenbar. Du mærker det maaskee ikke, det Undgaaer
Din Opmærksomhed, hvor alvorlig Tilværelsen er, hvorledes
den ved at vise Dig alle disse mange Mennesker ligesom for-
anlediger Dig til at dømme, saa Du endogsaa priser Dig lykkelig,
at Du er blandt hine — uden Fortjeneste lykkeligt Begunstigede,
som ere Ingenting, og derfor i al Sorgløshed have den beqvemme
Opgave at dømme Andre: og saa er det Tilværelsen, der er
hoflig eller streng nok til ikke at ansee Dig for Ingenting, saa er
det Tilværelsen, der dommer Dig. Hvor gridsk kan ikke et Men-
neske være efter at dømme — dersom han vidste, hvad det er
at dømme: hvor langsom vilde han blive! Hvor begjerligt kan
han opfange blot den mindste Smule, for at faae Leilighed
til at dømme — det er Leilighed til at fange sig selv! Ved Viden
kommer Du kun til Ligevægten, netop naar Kunsten øves fuld-
endt; men Slutningen vender tilbage i den Dominendes Væsen
og gjør det aabenbart — at han er den Kjerlige, thi han slutter-
ergo troer jeg Alt.

Mistroiskheden derimod har (naturligviis ikke ved sin Viden,
der er den uendelige Lige-Gyldighed, men ved sig selv, ved
sin Vantroe) Forkjerlighed for det Onde. Det slet Intet at
troe er lige Grændsen, der begynder at troe Ondt; det Gode
er nemlig Troens Gjenstand, og derfor er Den, som slet Jntet
troer, begyndt paa at troe Ondt. Det slet Intet at troe er
Begyndelsen til at være ond, thi det viser, at man intet Godt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free