- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
268

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

268

at opdage det Samme, at Bedraget og Sandheden ubetinget
strække lige langt, og nn slutter den — i Kraft as Troen, den
har i sig selv: ergo troer jeg Alt.

Kjerlighed troer Alt — og bliver dog aldrig
bedragen. Forunderligt! Slet Jntet at troe for aldrig at
blive bedragen, det synes at lade sig horez thi hvorledes skulde
man kunne bedrage Den, som slet Jntet troer! Men at troe
Alt og derved ligesom kaste sig hen, et Bytte for alle Bedrag
og alle Bedragere, og dog just derved at sikkre sig uendeligt
mod ethvert Bedrag: det er besynderligt Og dog, mon man,
selv om man ikke bedrages af Andre, dog ikke bedrages, forfærde-
ligst bedrages, rigtignok af sig selv, ved slet Intet at troe, bedrages
for det Hoieste, for Hengivelsens, Kjerlighedens Salighed! Nei,
der er knn een Vei til at sikkre sig mod aldrig at blive bedragen,
det er kjerligt at troe Alt.

Lad os tale saaledes: kan et Menneske bedrage Gud? Nei,
i Forhold til Gud kan et Menneske knn bedrage sig selv; thi
Guds-Forholdet er saaledes det hoieste Gode, at Den, som
bedrager Gud, forfærdeligst bedrager sig selv. Eller lad os tage
et Forhold mellem Menneske og Menneske. Kan et Barn bedrage
sine Forældre? Nei, Barnet bedrager sig selv; det er blot en
Tilsyneladelse (altsaa et Bedrag), en Kortsynethedens Skuf-
felse, at det for Barnet og for Den, som ikke har bedre Forstand
end Barnet, seer nd, som var det Barnet, der bedrog Forældrene,
ak, medens det stakkels Barn væsentligen bedrager sig selv.
Man maa fornuftigviis antage, at Forældre i Forhold til Barnet
have en saadan Overlegenhed i Viisdom og Indsigt, og derfor
ogsaa en saadan Overlegenhed i sand Kjerlighed til Barnet,
som kun daarligt forstaaer at elske sig selv, at det at bedrage
Forældrene vilde være den storste Ulykke, der kunde hænde
Barnet, den største Ulykke, hvis det ikke var dets egen Skyld.
Men saa er det jo —— i Sandhed — ikke Forældrene, som ere
bedragne, det er tvertimod Barnet, og det er en Tilsyneladelse
(et Bedrag), at Barnet bedrog Forældrenez i barnagtig og
daarlig Forstand er det saa, at Barnet bedrog Forældrene,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free