- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
270

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

270

kunne slaae Legemet ihjel; at blive ihjelslaaet er, uendeligt,
ingen Fare, ei heller den Art Bedrag, Verden taler om, nogen
Fare. Og dette er atter ikke vanskeligt at forstaae. Det Vanske-
lige er at fuldkomme Opgaven, at erhverve den sande Fore-
stilling oni Kjerligl)ed, eller rigtigere, at vorde den sande Kjerligez
thi han vcerger sig just, ved at troe Alt, mod Sandsebedraget,
kæmper for at bevare sig i den sande Kjerlighed Men Sandse-
bedraget vil bestandigt paanode sig, omtrent lige som det Sandse-
bedrag, der mener, at Solen bevæger sig, uagtet man dog veed,
at det er Jorden.

Der er en lavere Opfattelse as Kjerlighed, altsaa en lavere
Kjerlighed, som ingen Forestilling har om Kjerlighed i og for
sig. Denne betragter det at elske som en Fordring (Gjenkjerlig-
hed er Fordringen), og det at blive elsket (Gjenkjerlighedeu)
som et jordisk Gode, som timelig — ak, og dog som den høieste
Lyksalighed Ja, naar saa er, maa rigtignok Bedraget kunne
spille Mesteren, aldeles som i Penge-Verdenen· kan giver
sine Penge ud for at kjøbe een eller anden Beqvemmelighedz
man har givet Pengene, men man fik ikke Beqvemmeligheden:
ja, saa er man narret. Man gjor Kjerlighedens Onisaetningz
man giver sin Kjerlighed hen, for at bytte, men man fik ikke
Gjenkjerligheden i Bytte: ja, saa er man bedragen. Bedraget
skal altsaa bestaae i, at Bedrageren vandt den Bedragnes Kjerlig-
hed, saa denne maaskee end ikke kan lade vaere at elske ham,
fordi han endog var i den Grad kjerlig — at han kun kunde
elske eet eneste Menneske, og dette eneste Menneske var Bedra-
geren. Det er ikke denne Overveielses Agt at negte, at den
Kjerlige blev bedragen, ei heller, at Bedragereu var, ja, at
han var en ussel Bedrager; inen det er dens Agt at negte, at
denne Kjerlige var den sande Kjerlige· Thi Den, der er —
saa overordentlig kjerlig, at han kun kan elske eet Menneske,
han er ikke den sande Kjerlige, men en Forelsket, og eu For-
elsket er en Selvkjerlig, som tidligere er blevet viist. Men at
man kan bedrage en Selvkjerlig, har Talen aldrig villet benegte·
Der er her som overalt noget saare Dybsindigt i Tilværelsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:12 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free