- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
275

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

275

af hvem vi Alle lee, hiin Mand, der laae i Grøften, og dog
meente, at han reed. At bedrage paa den Maade er det ikke
ligesom, hvis man vilde kalde det at stjæle: at stikke Penge til
en Mand! Den sande Kjerlige er bleven rigere; thi for Hver
mere han faaer at elske, og for hver Gang mere han giver sin
Kjerlighed ud med Afkald paa Gjenkjerlighed, bliver han rigere.
Eller er den fande Kjerlige bedragen, hvis det forbliver skjult,
hvilken uværdig Gjenstand for Kjerlighed Bedrageren er? Det
at elske er jo det høieste Gode, men saa kan kun den Kjerlighed,
som fordrer Gjenkjerlighed, altsaa den nsande Kjerlighed, være
bedragen ved at forblive uvidende om, at Gjenstanden er uvær-
dig. Eller er den sande Kjerlige bedragen, hvis det bliver aaben-
bart, hvilken uværdig Gjenstand Bedrageren er og var? Det
at elske er jo det høieste Gode og den største Salighed. See,
Den som i Pengesager, for selv at faae Penge, henvender sig
til en Mand han havde ftolet paa, og om hvem han havde troet,
at han havde Penge: han er narret, hvis Manden saa er uveder-
hceftig og ingen Penge har. Men Den, som vil give fine Penge
bort og ikke paa fjerneste Maade ønsker eller forlanger at faae
dem igjen, han er dog vel ikke narret — fordi Modtageren
ingen Penge har. Men den listige Bedrager, han bevæger sig
i Underfundighedens smidigste og meest indsmigrende Bøi-
ninger, han mærker ikke, hvor klodderagtigt han bærer sig ad.
Han mener at være den Overlegne, han smilet selvtilfreds ind
i sig selv (ak, som hvis Du saae den Sindssvages selvtilfredse
Smiil, der baade er til at lee og til at græde over!); han aner
ikke, at den Kjerlige er den uendeligt Overlegne. Forblindet
er Bedrageren, han mærker end ikke sin rædsomme Afmagt:
hans Bedrag lykkes — og han gjor en Velgjerning; hans Bedrag
lykkes — og han gjør den sande Kjerlige endnn rigere; hans
Bedrag lykkes ham, det lykkes ham — og dog er han selv netop
den Bedragne. Stakkels Bedragne, selv denne Vei til Frelse
er ham affkaaren, at hans Bedrag mislykkesl Dersom en Sindss
svag vil overbevise en Forstandig om sin afsindige Tankes Rigtig-
hed, og det nu i en vis Forstand slaaer til, er dette da ikke det
18.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free