- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
283

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

283

det at haabe for Andre, som en Gjerning. Selv opbygges og
næres den ved dette Evighedens Haab, og handler da igjen
mod Andre kjerligt i dette Haab, hvad vi nu ville overveie:

Kjerlighed haaber Alt — og bliver dog aldrig
til Skamme;

thi sandeligen ikke Enhver, der haaber Alt, er derfor den Kjer-
lige, ei heller er Enhver, der haaber Alt, derfor sikkret mod
aldrig at blive til Skamme; men kjerligt at haabe Alt er det
modsatte af fortvivlet slet intet at haabe, hverken for sig selv
eller for Andre-

At haabe Alt, eller hvad der er det Samme altid at
haabe. Vel synes det nemlig ved første Øiekast som var det
at haabe Alt Noget, der kunde gjøres een Gang for alle, da
»Alt« jo samler det Mangfoldige i Eet, og forsaavidt i hvad
man maa kalde et evigt Øieblik, som var Haabet i Hvile, i Ro-
Dette er dog ikke saa. Det at haabe er nemlig sammensat af
det Evige og det Timelige, deraf kommer det, at Udtrykket for
Haabets Opgave i Evighedens Skikkelse er at haabe Alt, i Time-
lighedens Skikkelse altid at haabe. Det ene Udtryk er ikke san-
dere end det andet, tvertimod bliver hvert af Udtrykkene usandt,
naar det skulde modscettes det andet Udtryk, istedenfor forenede
at udtrykke det Samme: i ethvert Øieblik altid at haabe Alt.

At haabe forholder sig til det Tilkommende, til Mulig-
heden, hvilko igjen, forskjelligt fca Virkelighed, altid er et Dob-
belt, Fremgangens eller Tilbagegangens, Opreisningens eller
Undergangens, det Godes eller det Ondes Mulighed. Det
Evige ,,er"; men idet det Evige berorer det Timelige eller er
i det Timelige, træffe de hinanden ikke i det »Nærværende«,
thi saa var det Nærværende selv det Evige. Det Nærværende,
Øieblikket, er saa hurtigt forbi, at det egentligen ikke er til, det
er blot Grændsen, og er altsaa forbigangent, medens det Forbi-
gangne er, hvad der var nærværende Naar altsaa det Evige
er i det Timelige, saa er det i det Tilkommende (thi det Nær-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free