- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
285

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

285

falder det da Ynglingen og Barnet let nok at haabe, fordi Yng-
lingen og Barnet selv endnu er en Mulighed. Og derimod
er det saa igjen i sin Orden, naar man seer, hvorledes med
Aarene som oftest det Mulige og Haabet tager af i Menneskene,
eller Sandsen for Mulighed. Heraf lader det sig igjen forklare,
at Erfaringen taler afvisende om Haabet, som var det blot Ung-
dommelighed (hvad vistnok Barnets og Ynglingens Haaben
ogsaa er), som var det at haabe, liig det at dandse, noget ung-
dommeligt Noget, hvad den Ældre hverken har Lyst eller Let-
hed til. Nu ja, det at haabe er jo ogsaa at gjore sig let ved Hjælp
af det Evige, det er ved Hjælp af det Godes Mulighed. Og
er det Evige end langtfra at være Ungdommelig·hed, har det
dog langt mere tilfælles med Ungdommelighed end med den
Tværhed, der ofte nok beæres med Navn af Alvor, den Aarenes
Trevenhed, som i nogenlunde heldige Vilkaar er saadan nogen-
lunde tilfreds og beroliget, men for Alt Intet har med Haabet
at skaffe, og i uheldige Vilkaar hellere gnaver fortredent end
at haabe. J Ungdommen har et Menneske Forventning og
Mulighed nok, det udvikler sig af sig selv i Ynglingen som det
kostelige Myrrha, der drypper ned af Arabiens Træer. Men
naar et Menneske saa er bleven ældre, da bliver hans Liv som
oftest hvad det nu saadan engang er blevet, en dvask Gjen-
tagelse og Omskrioning as det Samme; ingen Mulighed skrækker
vækkende op, ingen Mulighed opliver foryngende; Haabet bliver
Noget, som intetsteds har hjemme, og Mulighed noget lige
saa Sjeldent som Gront i Vintren. Man lever uden det Evige
ved Hjælp af Vane, Klogskab, Efterabelfe, Erfaring, Skik og
Brug. Og sandeligen, tag alt Dette, kom det tilsammen, til-
bered det ved de slovede eller kun jordiskt blussende Liden-
skabers Jld, og Du skal see, Du kan faae Allehaande ud deraf,
en forskjelligt tillavet seig Sliim, som man kalder Lede-Klog-
skab; men aldrig fik Nogen Mulighed ud deraf, Mulighed, dette
Vidunderlige, der er saa uendeligt skort (ikke er Foraarets fineste
Stengel saa skorl), saa uendeligt skrobeligt (ikke er det fineste
forarbeidede Liin saa skrobeligt!) og dog netop tilveiebragt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free