- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
288

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

288

fra Vuggen til Graven, hvis han da vælger at haabe. Thi Mulig-
heden er,· som sagt, et Dobbelt, og just derfor den sande Op-
dragelse; Muligheden er lige saa streng, eller kan dog være lige
saa streng, som den kan være mild. Haabet ligger ikke uden videre
i Muligheden, thi i Muligheden kan ogsaa Frygten ligge. Men
Den, der vælger Haabet, ham opdrager Muligheden ved Hjælp
af Haabet til at haabe. Dog bliver Frygtens Mulighed, Streng-
heden, skjult tilstede som en Mulighed, hvis den, for Opdra-
gelsens Skyld, for at vække, skulde gjøres forundenz men den
bliver skjult, medens det Evige lokker ved Hjælp af Haabet.
Thi det at lokke er bestandigt at være lige saa nær som fjern,
hvorved den Haabende bevares altid haabende, haabende Alt,
bevares i Haabet for det Evige, som i Timeligheden er det
Mulige.

Saaledes med det at haabe Alt. Men det kjerligt at
haabe Alt betegner den Kjerliges Forhold til andre Mennesker,
at han i Forhold til dem, haabende for dem, bestandigt holder
Muligheden aaben med uendelig Forkjerlighed for det Godes
Mulighed. Han haaber altsaa kjerligt, at der i ethvert Øieblik
er Mulighed, er det Godes Mulighed for det andet Menneske,
denne det Godes Mulighed betyde nu herligere og herligere
Fremgang i det Gode fra Fuldkommenhed til Fuldkommenhed,
eller Opreisuing fra Fald, eller Frelse fra Fortabelse, og saa-
ledes fremdeles.

At den Kjerlige har Ret, at der i ethvert Øieblik er Mulig-
hed, indsees let. Ak, men Mangen vilde maaskee langt lettere
forstaae det, naar vi ville lade Fortvivlelsen sige det Samme
— thi Fortvivlelsen siger i en vis Forstand det Samme. Den
Fortvivlede veed ogsaa, hvad der ligger i Mulighed, og dog
opgiver han Muligheden (thi at opgive Muligheden, er just
at fortvivle), eller endnu rettere, han fordrister sig frækt til
atantage det Godes Umulighed. Atter her viser det sig, at
det Godes Mulighed er mere end Mulighed; thi naar En for-
drister sig til at antage det Godes Umulighed, saa gaaer over-
hovedet Muligheden ud sor ham. Den Frygtende antager

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free