- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
293

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

293

til deres egen Skade. — Der er en feig frygtagtig Smaa-
lighed, som ikke har havt Mod til at haabe Noget for sig selv,
hvor skulde den haabe det Godes Mulighed for Andre; dertil
er den for smaalig, og for meget i Slægtskab med Misundelsen!
—— Der er et verdsligt, sorfaengeligt Sind, som da vilde
tage sin Død for Skam og Blussel, hvis det skulde opleve at
tage feil, at blive til Nar, at blive latterlig (den forsærdeligste
af alle Rædsler-O ved at have haabet for et andet Menneske,
hvad der ikke skete. Saa sikkrer dette verdslige forfængelige
Sind sig ved itide Jntet at haabe, og finder det kjerligt at haabe
Alt saa uendeligt taabeligt og uendeligt latterligt. Men deri
feiler dog Verdens Forfængelighed, thi hvad der er taabeligt
er aldrig uendeligt; det var jo netop Dens Udst, som, medens
han levede, maatte doie nok af Verdens Taabelighed, at han
bestandigt kunde sige: uendelig er den ikke, nei Gud være lovet,
den faaer Ende. Ei heller har Erfaringen Ret i, at det er det
Klogeste ikke at haabe Alt for et andet Menneske —— dog, det
forstaaer sig, Erfaringen har Ret, ellers maatte den lcere om,
og lære, hvor daarligt det er at elske Andre for sin egen For-
deels Skyld; og kun forsaavidt man gjor det er det uklogt at
haabe Alt.

Naar da alt Dette, denne Klogt, denne Vrede og Forbittrelse,
denne Misundelse, Skadefryd, denne seige, frygtagtige Smaalig-
hed, dette verdslige, sorfcengelige Sind, naar alt Dette eller
Noget deraf er i et Menneske, og i samme Grad som det er der:
saa er Kjerligheden ikke, og i samme Grad mindre i ham. Men
er der mindre Kjerlighed i ham, er der ogsaa mindre Evigt
i ham; men er der mindre Evigt i ham, er der ogsaa mindre
Mulighed, mindre Sands for Mulighed (thi Mulighed frem-
kommer jo derved, at det Evige berører i Tiden det Evige i
Mennesket, er der intet Evigt i dette Menneske, bliver det Eviges
Berøring forgjeves, der bliver ingen Mulighed); men er der
mindre Mulighed, er der ogsaa mindre Haab, just fordi og lige-
som der er mindre Kjerlighed, der kjerligt kunde haabe det Godes
Mulighed. Den Kjerlige derimod haaber Alt; ingen Vanens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free