- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
294

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

294

Dvaskhed, ingen Forstandens Smaalighed, ingen Kløgtens
Spidsfindighed, ingen Erfaringens Talstørrelser, ingen Aarenes
Trevenhed, ingen onde Lidenskabers Bitterhed fordærve ham
hans Haab eller forsalske ham Muligheden; hver Morgen, ja
hvert Øieblik fornyer han sit Haab og forfrisker Muligheden,
medens Kjerligheden bliver og han i den.

Selv om den Kjerlige ikke formaaede at gjøre det mindste
Andet for Andre, flet ingen anden Gave formaaede at bringe:
han bringer dog den bedste Gave, han bringer Haabet, Der
hvor Alt synes saa haabfuldt og er saa rigt paa Forventning
for den lovende Yngling, der bringer dog Kjerligheden den
bedfte Gave, Haabet; men ogsaa der, hvor Menneskene allerede
for længe siden mene at have holdt ud indtil det Yderste, ogsaa
der haaber Kjerligheden indtil det Yderste, ja, indtil den »yderste
Dag-O thi først der er Haabet forbi. Har Du seet en Læge gaae
omkring mellem de Syge, saa har Du vel lagt Mærke til, at
den bedfte Gave han bringer, bedre end alle Lægemidler, og
end al hans Omsorg, er, naar han bringer Haab, naar der siges
«Lægen haaber". Dog en Læge har kun med det Timelige at
gjøre, derfor maa det jo atter og atter fkee, at det Øieblik kom-
mer, da det vilde være usandt af ham at negte, at han har op-
givet den Syge, at Sygdommen er til Døden Men den Kjer-
lige — hvilken Glæde for den Kjerlige, at han altid tør haabe;
hvilken Glæde sor ham, at Evigheden indestaaer ham for, at
der altid er Haab. Thi ikke haaber den Kjerlige, den sande Kjer-
lige, fordi Evigheden indestaaer ham derfor, men han haaber,
fordi han er den Kjerlige, og han takker Evigheden, at han tor
haabe. Og saaledes bringer han altid den bedste Gave, bedre
end Lykønskningen til den høieste Lykke, bedre end al men-
neskelig Hjælp for den ftorste Ulykke; thi Haabet, det Godes
Mulighed, er Evighedens Hjælp. Da alle Ulykker kom over
Slægten, blev dog Haabet tilbage. Deri er Hedenskabet og
Christendommen enige; Forskjellen er den, og en uendelig, at
Christendommen har en uendelig ringere Forestilling om alle
disse Ulykker, og en uendelig faligere Forestilling om Haabet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free