- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
297

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

297

Skrift lært noget Menneske at stræbe efter at komme vidt eller
videst i Verden, tvertimod advarer den, ikke at komme for vidt
i Verden, for om muligt at bevare sig reen fra Verdens Besmit-
telse. Dog er Forholdet dette, saa synes det ikke anpriseligt at
tragte efter at komme videst eller vidt i Verden.

Skal der da med Sandhed tales om at blive til Skamme
i Forhold til Haab og Forventning, maa Stammen ligge dybere,
ligge i hvad man haaber, saa man altsaa væsentligen er lige
meget til Skamme, enten Ens Haab gaaer i Opfyldelse eller
ikke; Forskjellen vil kun være, at det, naar Haabet ikke gaaer i
Opfyldelse, maaskee paa Ens Forbittrelse og Fortvivlelse bliver
aabenbart, hvor fast man hang ved Det, man havde Skam af
at haabe. Var Haabet blevet opfyldt, var dette maaskee ikke
blevet aabenbart, men Stammen var dog væsentligen bleven
den samme-

Dog dersom man haaber Noget, som man har Skam af
at haabe, ligegyldigt enten det gaaer i Opfyldelse eller ikke,
haaber man egentligen ikke. Det er en Misbrug af det ædle
Ord »Haab« at bringe det i Forbindelse med noget Saadant;
thi det at haabe forholder sig væsentligen og evigt til det Gode
— saa kan man jo aldrig blive til Skamme ved at haabe,

Man kan (for et Øieblik at benytte den nsande Sprog-
brug) blive til Skamme ved at haabe een eller anden jordisk
Fordeel — naar den saa udebliver. Men Stammen er egent-
ligen ikke det, at den ikke kom, at Ens Haab ikke gik i Opfyldelse,
Skammen er, hvis det nn, paa Grund as den skufsede Forvent-
ning, viser sig, hvor vigtig en saadan jordisk Fordeel var En.
Dette er derfor heller ei at haabe, det er at ønske, begjere, for-
vente; og derfor kan man blive til Skamme. — Man kan blive
til Skamme, ved at opgive Haabet om et andet Menneske —
naar det nu viser sig, at han dog frelstes, eller maaskee endog,
at det var vor Indbildning med hans Undergang. Her er man
da virkelig til Skamme, fordi det i sig selv er en Vanære, at
opgive et andet Menneske, ligegyldigt hvilket saa Udfaldet bliver.
— Man kan blive til Skamme ved at haabe Ondt over et Men-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:12 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free