- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
301

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

301

Hengivelse; denne vilde netop være, at hjælpe det andet Men-
neske til at søge Gud. Kun Gud er det forbeholdt at kunne søge
Kjerlighed og selv blive dens Gjenstand, uden dog at søge sit
Eget. Men intet Menneske er Kjerlighed. Dersom et Men-
neske derfor søger at blive Gjenstanden for et andet Menneskes
Kjerlighed, søger han vitterlig og falskelig sit Egetz thi den eneste
sande Gjenstand for et Menneskes Kjerlighed er »Kjerlig-
heden", der er Gud, som dog derfor i dybere Forstand ikke
er nogen Gjenstand, da han er selve Kjerligheden.

Saa lad os med den opoffrende Hengivelses Gjerning i
Tanken (og det er da egentligen ikke en Gjerning det, ikke at
gjøre Dette eller Hiint) tale om:

Kjerlighcd søger ikke sit Eget.

Kjerlighed søger ikke sit Egetz thi i Kjerlighed er
der intet Mit og Dit. Men Mit og Dit er blot en
Forholds-Bestemmelse af ,,Eget"; er der altsaa intet
Mit og Dit, er der heller intet Egetz men er der slet
intet Eget, er det jo umuligt at søge sit Eget

Retfærdighed er kjendelig paa, at den giver Hver Sit,
ligesom den ogsaa igjen fordrer Sit; det vil sige, Retfærdighed
gaaer i Rette om det Eget, skifter og deler, bestemmer hvad
Enhver har Lov at kalde sit Eget, dømmer og straffet, hvis Nogen
ikke vil gjøre Forskjel paa Mit og Dit. Med dette stridige, og
dog En retligen tilkommende, Mit har da den Enkelte Lov
at gjøre hvad han vil; og naar han ikke paa nogen anden Maade
end Retfærdighed tillader det, søger sit Eget, har Retfærdigheden
Jntet at bebreide ham og ingen Ret til at bebreide ham Noget.
Hver beholder saaledes Sit; saasnart En fravendes Sit eller
saasnart En fravender en Anden Hans: griber Retfærdigheden
ind, thi den betrygget den almene Sikkerhed, i hvilken Hver
har Sit, hvad han har med Rette. — Men da indtræder stundom
en Forandring, en Omvæltning, en Krig, et Jordskjælv eller
en anden saadan forfærdelig Ulykke, og Alt forvirres. For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free