- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
303

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

303

Mit er er Hans . . . . og hvad Hans er . . . . er Mit!" Hvor-
ledes; er saa Forskjellen Mit og Dit hævet? Naar Mit er blevet
Dit, og Dit Mit, saa er der jo alligevel et Mit og Dit, kun at
Ombytningen, der foregik, betegner og indestaaer for, at det
ikke længere er den forste, den umiddelbare Selvkjerligheds
Mit, der staaer stridigt mod et Dit. Ved Ombytningen er det
stridige Mit og Dit blevet det fælles Dit og Mit. Det er altsaa
Fællesskab, fuldkomment Fællesskab i Mit og Dit, Jdet Mit
og Dit ombyttes bliver det ,,Vort", i hvilken Bestemmelse Elskov
og Venskab har sin Styrke, idetmindste ere de stærke i den.
Men »Vort« er for Fællesskabet aldeles det Samme som »Mit«
er sor den Eenlige, og »Vort« er jo dannet — ikke af det stri-
dige Mit og Dit, thi deraf kan ingen Forening dannes, men
af det forenede, det ombyttede Dit og Mit. See, derfor er
Elskov og Venskab, som saadan, dog kun forædlet og forøget
Selvkjerlighed, medens unegteligt Elskov er Livets skjonneste
Lykke, og Venskab det storste timelige Gode! J Elskov og Ven-
skab er Selvkjerlighedens Omvæltning ingenlunde dybt nok
sra Grunden af; derfor slumrer dog som en Mulighed deri
den oprindelige Selvkjerligheds stridige Forskjel mellem Mit
og Dit. Det er jo anfeet for et aldeles betegnende Sindbillede
paa Elskov, at de Elskende bytte Ring med hinanden; sande-
ligen, det er ogsaa aldeles betegnende, men det er et maadeligt
Sindbillede paa Kjerlighed — det er jo at bytte. Og et Bytte
hæver ingenlunde Forskjellen Mit og Dit, thi Det, jeg bytter
mig til, bliver saa igjen Mit. Naar Venuerne blande deres
Blod med hinanden, er det rigtignok som en Grund-Forandring,
thi idet Blodet blandes opstaaer jo en Forvirring: er det mit
Blod, der løber i mine Aarer, nei, det er Vennensz men saa er
det igjen mit Blod, der flyder i Vennens Aarer. Det vil sige,
Jeg’et er ikke mere sig selv det Forfte, men Du’et, dog omvendt
er det Samme ogsaa Tilfældet

Hvorledes hæves da Forskjellen Mit og Dit ganske? For-
skjellen Mit og Dit er et Modsætnings·Forhold, de ere kun i
og med hinanden; tag derfor den ene Forskjel ganske bort, saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free