Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
venden og denne Udadgaaen er det samtidige Eet og det Samme.
— Naar vi sige »Kjerlighed giver Frimodighed", sige vi dermed,
den Kjerlige gjor ved sit Væsen Andre srimodigez overalt, hvor
Kjerlighed er tilstede, udbreder den Frimodighed; man nærmer
sig gjerne den Kjerlige, thi han udjager Frygt; medens den
Mistroiske skrækker Alle sra sig, medens den Listige og Under-
sundige udbreder Angest og piinlig Uro omkring sig, medens
den Herskesyges Nærværelse tynger som Tordenlustens dumpe
Tryk: giver Kjerlighed Frimodighed. Men naar vi sige ,,Kjer-
lighed giver Frimodighed", sige vi med det Samme tillige noget
Andet, at den Kjerlige har Frimodighed, soui naar det hedder
,,Kjerlighed giver Frimodighed paa Dommens Dag««, det er,
gjor den Kjerlige frimodig i Dommen. — Naar vi sige ,,Kjerlig-
hed srelser sra Doden", er strax Fordoblelsen i Tanken: den
Kjerlige frelser et andet Menneske fra Døden, og han frelser,
enten ganske i samme eller dog i en anden Forstand, sig selv
sra Dodenz han gjor det paa eengang, det er Eet og det Samme;
det er ikke i eet Øieblik, at han frelser en Anden, og i et andet
Øieblik han frelser sig selv, men i det Øieblik han frelser den
Anden frelser han sig selv fra Døden Kun tænker Kjerlighed
aldrig paa det Sidste, paa det at frelse sig selv, paa selv at saae
Frimodighed; den Kjerlige tænker blot kjerligt paa at give Fri-
modighed og at frelse en Anden fra Døden Dog er derfor den
Kjerlige ikke glemt. Nei, Den, der kjerligt glemmer sig selv,
glemmer sin Lidelse for at tænke paa en Andens, al sin Elendig-
hed for at tænke paa en Andens, hvad han selv taber for kjerligt
at betænke en Andens Tab, glemmer sin Fordeel for kjerligt
at see paa den Andens: sandeligen, en Saadan er ikke glemt.
Der er Den, som tænker paa ham: Gud i Himlene; eller Kjerlig-
heden tænker paa ham. Gud er Kjerlighed, og naar et Menneske
as Kjerlighed glemmer sig selv, hvor skulde Gud da glemme
ham! Nei, medens den Kjerlige glemmer sig selv og tænker
paa det andet Menneske, tænker Gud paa den Kjerlige· Den
Selvkjerlige, han har travlt, han skriger og larmer og staaer
paa sin Ret for at sikkre sig ikke at blive glemt — og han er dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
