- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
321

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

321

dette Samme noget meget Forstjelligt, i Forhold til hvo den
Talende er. Et Menneske, der har tilbragt hele sit Liv paa
et afsides Sted, og som derhos kun har havt liden Sands sor
at lære Naturen at kjende: hvor lidet er ikke Det, han veed, han,
der dog ogsaa taler om Skabningens Mangfoldighed! Natur-
forskeren derimod, som har reist Verden rundt, været allevegne
omkring, baade over og Under Jordens Overflade, seet alt det
Meget han har seet, derhos med bevæbnet Oie snart fjern-
synet opdaget ellers usynlige Stjerner snart overordentligt
nærsynet opdaget det ellers usynlige Kryb: hvor forbausende
Meget kjender han ikke, dog bruger han det samme Ord ,,Skab-
ningens Mangfoldighed«· Og videre; medens Naturforskeren
er glad ved hvad der er lykkedes ham at faae seet, indrømmer
han villigt, at der ingen Grændse er for Opdagelserne, da der
jo ikke engang er nogen Grændse for Opdagelserne i Henseende
til de Redskaber, hvilke bruges til Opdagelse, saa altsaa Mang-
foldigheden bestandigt, eftersom den opdages eller estersom der
opdages nye Redskaber til Opdagelse, bliver større og storre,
og bestandigt kan blive endnu storre, det er, vise sig at være
endnu større — medens det dog Alt i Alt indbefattes i det Ord
«Skabningens Mangfoldighed-A — Dette Samme gjælder
om Syndernes Mangfoldighed, at Ordet betyder noget meget
forskjelligt i Forhold til hvo den Talende er.

Altsaa man opdager Syndernes Mangfoldighed bestandigt
storre og storre, det er, ved Opdagelsen viser den sig bestandigt
at være større og storre, naturligviis ogsaa ved Hjælp as de Op-
dagelser man gjør betræffende, hvor listigt, hvor mistroisk man
skal bære sig ad for at opdage. Den, der ikke opdager, han
skjuler solgeligt Mangfoldigheden, thi for ham er Mangfoldig-
heden mindre.

Men at opdage, det er jo noget Priseligt, noget Beundret,
om end denne Beundring stundom paa en besynderlig Maade
nodsages til at bringe det noget Ueensartede i Selskab med
hverandre; thi mau beundrer Naturforskeren, som opdager en
Fugl, saa beundrer man vel ogsaa den Hund, som opdagede

S. Kierkegaard lx 21

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free