- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
323

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

323

hvor misundeligt, hvor selvkjerligt, hvor troloft, hvilken Asskye·
lighed der kan boe skjult i den Reneste, det er, i Den, som ansees
af Tosser og Gces og Landsbyskjonheder for den Reneste: da
veed han sorfængeligt, at han er velkommen, at det er Udbyttet
af hans Jagttagen, hans Kundskab, hans Fortælling Verden
længes efter at høre. Saaledes har Synden og det Onde een
Magt mere over Menneskene, end man almindeligt tænker
paa: at det er saa flaut at være god, saa indskrænket at troe
det Gode, saa kjøbstadagtigt at forraade Uvidenhed, eller, at
man er en Uindviet — en Uindviet i Syndens inderste Hemmelig-
heder. Man seer ret her tydeligt, hvorledes det Onde og Synden
for saa stor en Deel ligger i et forfængeligt Sammenligningss
Forhold til Verden, til andre Mennesker. Thi man kan være
ganske forvisset om, at de samme Mennesker, der, just fordi
de forfængeligt frygte Verdens Dom, i Omgang med Andre
søge at være behagelige og underholdende ved at forraade sær-
deles Kjendskab til det Onde, man kan være ganske forvisset
om, at de samme Mennesker, naar de ere ene, i deres stille
Sind, hvor de ikke behøve at skamme sig ved det Gode, have en
ganske anden Betragtning. Men i Omgang, i Selskab, naar
man er Mange eller dog Flere sammen, og altsaa Sammen-
ligningen, Sammenlignings-Forholdet er med i Selskabet,
hvad Forfængeligheden umulig kan blive uvidende om: frister
den Ene den Anden til at forraade hvad han har opdaget.
Dog selv aldeles verdslig-sindede Mennesker gjøre stundom
en Undtagelse, dømme lidt mildere om det, Jntet at opdage-
Sæt tvende listige Mennesker havde Noget at afgjøre med
hinanden, hvortil de just ikke ønskede Vidner, men det kunde
nu engang ikke skee anderledes, de maatte afgjøre det i et Værelse,
hvor en Tredie var tilstede, — og denne Tredie var, det vidste
de, i høi Grad forelsket, lykkelig i Forelskelsens forfte Dage:
ikke fandt, faa vilde den ene Listige sige til deu anden ,,ja, han
kan saamænd gjerne være tilstede, han opdager Jutet«. De
vilde sige det med et Smiil, og med dette Smiil ære deres egen
Klogtz men dog vilde de have en Slags Ærbødighed for den
21·«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free