- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
330

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

330

et saadant Menneske, selv om det var saa, at det var sandt det
Onde, han fortalte! Selv om det var saa; men det er da utænke-
ligt, at En med Evighedens Alvor kunde være streng i at paasee,
at det ubetinget var sandt, hvad Ondt han fortalte, og saa kunde
ville offre sit Liv i denne — væmmelige Sandhedens Tjeneste:
at fortælle Ondt. Vi bede i Herrens Bon, at Gud ikke vil føre
os i Fristelse; men skulde det skee, og skulde det skee, at jeg faldt
i Fristelsen — barmhjertige Gud, dog een Naade, at min Synd
og min Skyld maatte være en saadan, at Verden ret anseer
den for afskyelig og oprorendei Det Forfærdeligste af Alt maa
dog være, at andrage Skyld, himmelraabende Skyld, at andrage
Skyld og atter Skyld og ny Skyld Dag ud og Dag ind —- og
slet ikke blive opmærksom derpaa, fordi hele Ens Omgivelse,
fordi Tilværelsen selv havde forvandlet sig til et Sandfebedrag,
der bestyrkede En i, at det var Ingenting, at det ikke blot ikke
var Skyld, men næsten Fortjenstligt. O, der gives Forbrydelser,
hvilke Verden ikke kalder Forbrydelser, hvilke den lønner og
næsten ærer, — og dog, dog vilde jeg hellere, hvad Gud forbyde,
men jeg vilde dog hellere ankomme i Evigheden med tre angrede
Mord paa min Samvittighed, end som en udtjent Bagvasker
med dette rædsomme, uoverskuelige Læs af Forbrydelse, der
var dynget op Aar efter Aar, der kan have grebet om sig efter
en næsten utænkelig Maalestok, lagt Mennesker i Graven, for-
bittret de inderligste Forhold, krænket de uskyldigst Medlidende,
besmittet de Umyndige, vildledt, fordærvet baade Gamle og
Unge, kort grebet om sig efter en Maalestok, som selv den meest
levende Indbildningskraft ikke kan danne sig en Forestilling
om — dette rædsomme Læs af Forbrydelse, som jeg dog aldrig
havde faaet Tid til at begynde paa at angre, fordi Tiden jo
skulde bruges til nye Forbrydelser, og fordi disse Forbrydelsers
Utallighed havde skaffet mig Penge, Indflydelse, næsten Anseelse
og fremfor Alt et lystigt Liv! Man gjor dog i Henseende til
Jldspaasættelse Forskjel, om Den, der sætter Jld paa et Huus,
veed, at det er beboet af Mange, eller at det er ubeboet: men
ved Bagvaskelse ligesom at sætte Jld paa et heelt Samfund,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free