- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
339

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

339

Element, den er som en beleiret By, hvilken enhver Forbindelse
med Sine er afskaaren, den er som et Menneske, der har været
forfalden til Drik, sat paa den knappe Levemaade, naar han
gaaer fra Kræfterne, forgjeves ventende en Anledning til at
ophidse sig ved Beruselse. Vel sandt, det er muligt (thi hvad
kan ikke et fordærvet Menneske sorvende sig selv til Fordærvelse!),
at Synden kan tage Anledning af Kjerligheden, kan forbittres
paa den, rase mod den. Dog kan Synden ikke i Længden holde
ud med Kjerlighedenz saadanne Optrin ere derfor som oftest
kun i Begyndelsen, ligesom naar Drankeren just i de forste Dage,
førend altsaa Lægebehandlingen har faaet behørig Tid til at
gjøre sin Indflydelse gjældende, har Svagkkethedens Kraft til
ret at rase. Og dernæst, om der ogsaa var et saadant Menneske,
som selv Kjerlighed — maatte opgive, nei det gjør Kjerlighed
aldrig, men som uafbrudt af Kjerlighedcn tog Anledning til
at synde: fordi der er en Usorbederlig, deraf følger jo ikke, at
der ikke er Mange, som helbredes. Saa bliver det lige fuldt
sandt, at Kjerlighed skjuler Syndernes Mangfoldighed

O, Ovrigheden maa ofte udtænke meget findrige Midler
for at holde en Forbryder fangen, og Lægen ofte anvende stor
Opfindsomhed for at udgrunde Tvangsmidler til at tvinge en
Afsindig: i Forhold til Synd er dog ingen Omgivelse saa tvin-
gende, men tillige ingen tvingende Omgivelse saa frelsende,
som Kjerlighed Hvor ofte blev ikke den Vrede, som nlmede i
det Indre, blot ventende paa en Anledning, hvor ofte blev den
qvalt, fordi Kjerligheden ingen Anledning gav! Hvor ofte omkoni
ikke den onde Lyst, som i Nysgjerrighedens vellystige Angest
sad paa Udkig, speidende efter en Anledning, hvor ofte omkom
den i Fødselen, fordi Kjerligheden slet ingen Anledning gav,
og kjerligt vaagede over, at der flet ingen Anledning blev given!
Hvor ofte stillede den ikke af denne Harme i Sjelen, der var
saa forvisset om og saa forberedt, ja saa opsat paa at skulle
finde ny og ny Anledning til at harmes paa Verden, paa Men-
neskene, paa Gud, paa Alt, hvor ofte stillede den ikke afi en mil-

dere Stemning, fordi Kjerligheden slet ingen Anledning gav
22k

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free