Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
overalt, hvor Kjerlighed er med, noget saa uendelig Dybsindigt»
See, en Mand kan have havt Penge, og naar saa det ophorer,
naar han ikke længere har Penge, bliver det dog lige vist og
sandt, at han har havt Penge. Men naar En ophører at være
kjerlig, har han heller ikke været kjerlig Hvad er dog saa
mildt som Kjerlighed, og hvad saa strengt, saa nidkjert paa sig
selv, saa tugtende som Kjerlighed1
Nu videre. Naar da Kjerligheden ophorer, naar der i Elskov,
i Venskab, kort i det kjerlige Forhold mellem Tvende kommer
dem Noget imellem, saa Kjerligheden ophorer: da kommer det,
som vi Mennesker sige, til et Brud mellem disse Tvende. Kjer-
ligheden var det Forbindende, var i god Forstand imellem
dem; naar der da kommer Noget mellem dem, saa er Kjerligs
heden fortrængt, den ophorer, Forbindelsen mellem dem brydes,
og Brnddet bliver adskillende mellem dem. Altsaa det kommer
til et Brud. Denne Sprogbrng kjender imidlertid Christendom-
men ikke, forstaaer den ikke, vil ikke forstaae den. Naar man taler
om, at det kommer til et Brud, da er dette fordi man er af den
Mening, at der i Kjerlighed ikknn er et Forhold mellem To,
istedenfor, at der er et Forhold mellem Tre, som viist er blevet.
Denne Tale om et Brud mellem de Tvende er meget for let-
sindig; det faaer ved den Udseendet af, som var Kjerlighedss
Forholdet en Sag mellem disse Tvende, der var slet ingen
Tredie, hvem det vedkom. Dersom da Tvende enedes om at
bryde med hinanden, vilde der jo altsaa slet ikke være Noget
at indvende derimod. Fremdeles, fordi disse Tvende bryde dette
Forhold med hinanden, deraf vilde ikke folge, at jo disse samme
Tvende i Forhold til andre Mennesker kunde være kjerligez de
beholde altsaa Egenskaben kjerlig, men deres Kjerlighed anbringes
nu blot i Forhold til Andre. Fremdeles vilde Den, der skyldigt
foranledigede Bruddet, have Overmagten, og den Uskyldige
være værgelos. Dog det vilde jo være nsselt, om en Uskyldig
skulde være den svagere; saaledes er det rigtignok i denne Ver-
den, men, evigt forstaaet, kan det aldrig hænge saaledes sammen.
Hvad gjor derfor Christendonmien? Dens Alvor fæster strax
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
