- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
351

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

351

dog har nogen Tid at give bort til kjerligt at blive — at den
vorder træt i Tidens Længde, eller naar det trækker i Langdrag
og altsaa paa Længden: det er kun altfor vist. Længde, Tidens
Længde er vel den Fordring, som bringer de Fleste til at gjøre
Opbud. J Handelsverdenen hænder det almindeligere, at et
Huus gaaer, fordi der pludseligen paa een Gang trækkes for
stor en Fordring paa det; men i Aandens Verden er det Læng-
den, der gjor det af med saa Mange. Menneskene have Kræfter
nok i et Øieblik, paa Længden derimod blive de uvederhæftige.
Dog Kjerlighed bliver. O, hvor veed ikke Digtere og Talere at
skildre Alts Foranderlighed, at vise Tidens Magt over Alt,
hvad der blev til i Tiden, over de største, de mægtigste, de her-
ligste Foretagender, over Verdens Underværker, som i Tiden
bleve næsten ukjendelige Ruiner, over de udodeligste Navne,
som i Tiden endte i det Fabelagtiges Ubestemthedl

Men kan der nu ikke, medens Kjerlighed bliver, vederfares
den Noget, saa den, uagtet den bliver, dog forandres i Tiden,
kun at dette ikke er dens Skyld, men er en Liden? Forholdet
vilde altsaa være: Kjerligheden bliver, ingen Omstændighed
forandrer den eller faaer den til at opgive sig selv, dog forandres
den i en Forandring, som vi kalde Affældighed, og det uagtet
vi maae sige om denne samme Kjerlighed, at den aldrig affaldt.

Lad os et Øieblik tale om, hvad der beskæftiger Menne-
skene saa meget, om Elskov, eller om hiin Pige, der, efter Dig-
terens Ord, sidder i »Aftenrodens dunkle Tid« hver Aften ved
Vinduet og venter den Elskede, ,,ak" medens ,,Tiden kommer
og Tiden gaaer-A Nu er det længst forbi, thi det var, saa siger
Digteren, ,,i den længst forsvundne Tid". Pigen mærkede ikke,
hvorledes Tiden kom og Tiden gik, medens hun ventede —
og medens Tiden mærkede hende. Vi sige ellers blot, at ,,Tiden
gaaer-O o, den gaaer saa hastigt for den Lykkelige, saa ubeskrivelig
langsomt sor den Sørgmodige· Eller vi sige, at ,,Tiden kom-
mer«, o, den kommer saa langsomt for den Haabende, kun alt-
for hurtigt for den Frygtende Men her siger Digteren, og for-
træffeligt, at Tiden kommer og Tiden gaaer, thi han vil beskrive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:12 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free