- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
352

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

352

en Forventendez og for en Saadan gaaer den ikke blot, ei heller
kommer den blot, den kommer og gaaer. Af Deeltagelse med
den forventende Pige paatog Tiden sig ligesom at gjøre, hvad
den Trolose skulde have gjort. Naar saa Tiden kom, da »Han«
skulde komme, saa kom Tiden, men »Han« kom ikke; saa gik
Tiden igjen, indtil den Tid kom, da det var ved Tiden, at »Han«
skulde komme, som ikke kom. Og saaledes dyssede Tiden ved at
komme og gaae den forventende Pige, indtil hun, vugget i
denne Bevægelse, hvilede i Forventningen Forunderligt! Man
skulde troe, at Forventning var hvad der meest maatte holde
et Menneske vaagent, dog er Forventning, naar man ganske
hengiver sig i den, saa inddyssende, og det er ikke saa forunderligt.
Thi dersom Du har lagt Dig til at sove, og man da pludseligen,
medens Dn sov, vilde lade et stærkt Springvand begynde sin
høitstræbende Gjerning, saa vilde Du forskrækket vaagne op.
Men dersom Du vil lægge Dig til Hvile ved et Springvand:
aldrig har Du sovet mere sødt, aldrig mere køligt, aldrig lifligere,
end dysfet ved dette Springvands Pladsken!

Altsaa Tiden kom og Tiden gik; Pigen affaldt sandeligen
ikke fra sin Elskov, men hun svandt dog hen — thi det var ikke
Tiden, der forsvandt, nei den kom og den gik, men Pigen svandt
hen. Ære være denne trofaste Sjel! Hun har jo ogsaa Æren,
den største menneskelige Ære: at en Digter har besjnnget hende,
ikke som en Leilig·heds-Digter gjor det for Penge, eller fordi
en Pige maaskee var af fornem Herkomst, eller fordi Digteren
maaskee har kjendt hende. Nei, hendes Navn vides ikke, knn
hendes skjønne Gjerning, som begeistrede den sande Digter.
Lad os aldrig glemme, at det saaledes at blive sig selv tro i sin
Elskov er en ædel qvindelig Daad, en stor og herlig Gjerning.
Det skal saalænge der er en Digter til i Verden holdes høit i
Ære, trods al Tale om Huuslivets Travlhed; og er Verden
bleven saa ussel, at der ingen Digter mere er til, skal Slægten
lære at sortvivle over, at der ingen Digter er, og saa skal der
atter komme en Digter, som holder hende i Ære

Hun svandt hen — et Offer for Elskov. Og dog er just

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free