- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
355

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

355

og Ikke-Opfyldelse saaledes, at Bevægelsen bliver hurtigere i
Tiden, fordi Tidens Forsvinden, det at Tiden gaaer hen, frem-
skynder Uroen, da jo Opfyldelsen, hvis den ikke kommer i Tiden,
slet ikke kan komme — naar dette er Tilfældet, tærer Forvent-
ningen. Tilsidst gaaer saa Uroen tilsyneladende over, ak, det
er just naar Sygdommen har antaget Skikkelse af Tcering Men
den Kjerlige, som bliver, han har en evig Forventning; og dette
Evige giver Ligeligheden i Uroen, der vel i Tiden svinger mel-
lem Opfyldelse og Ikke-Opfyldelse, men uafhængigt af Tiden,
thi Opfyldelsen er ingenlunde gjort umulig, fordi Tiden er
forbi: denne Kjerlige hentceres ikke.

Hvilken Troskab i den Kjerlighed, som bliver! Det er langt
fra vor Mening at ville nedsætte den elskende Pige, som var
det dog en Art Utroskab af hende (ak, en Utroskab —— mod en
Trolosl), at hun afkrceftedes i Aarene, og svandt hen, at hendes
Elskov forandredes i den Forandring, der er selve Elskovens
Forandring med Aarene. Og dog, dog —— ja, det er en besynderlig
Krydsen af Tankens Selvmodsigelse, men det kan nu ikke vcere
anderledes med selv den hoieste Troskab i Elskov, end at den
næsten synes Utroskab, fordi Elskov selv ikke er det Evige. Mod-
sigelsen ligger ikke i Pigen, hun blev sig tro; Modsigelsen, som
Pigen selv leed, ligger i, at Elskov ikke er det Evige, og altsaa
i at det er umuligt med evig Troskab at forholde sig til hvad der
ikke i sig selv er det Evige. Hvilken Kjerlighedens Troskab der-
imod, at blive aldeles uforandret, nden mindste Affceldighed,
den Samme i ethvert Øieblik — naar saa end, ved hvilken Tid
og Time end den Misforstaaende, Uvennen, den Hadende vil
vende tilbage til denne Kjerligel At han, der bliver, dog aldrig
bliver affceldig, er vel ham selv evig Vinding; men det er til-
lige, og saaledes betragte vi det her og saaledes betragter han
det selv, en Kjerlighedens Gjerning i Troskab mod dem, han
elsker.

Hvad var og saa trofteslost, ja saaledes næsten til at for-
tvivle over, som hvis, naar Øieblikket kom, da den Misforstaaende
sagte tilbage og sogte Forstaaelsen, da Uvennen sogte tilbage

23·l

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free