- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
356

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

356

og sogte Venskabet, da Den, der havde hadet, søgte tilbage og
sogte Udsoningen — hvad var saa trosteslost, som hvis den Kjer-
lige da var bleven affceldig, saa hverken Forstaaelsen, eller Ven-
skabets Gjenoprettelse, eller Udsoningens Fornyelse i Kjerlig-
hed, ret kunde komme istand med Evighedens salige Glæde!
Og paa den anden Side, hvad kan gjore Tilgivelsens Øieblik
Forligelsens Overgang saa naturlig, saa let, som det, at den
Kjerlige (hvilket i det Foregaaende er udviklet), ved at blive,
bestandigt har skaffet Forbigangenheden bort; thi saa er jo For-
ligelsen fra hans Side istand, som havde der slet ingen Adskillelse
været. Naar Tvende begge have en Forestilling om Forbigangen-
heden, eller om at Skilsmissen har varet længe, er Tilgivelsen
ofte et vanskeligt Sammenstød, og Forholdet bliver dog maaskee
aldrig ganske gjenoprettet; men den Kjerlige veed Jntet om det
Forbigangne, derfor gjor han endnu dette Sidste i Kjerlighed,
han tager Stgdet saaledes af, at der intet Sammenstød kan
blive: lettere kan Tilgivelsens Overgang ikke gjøres· Hvor ofte
har ikke Forligelsen været nærved at komme istand mellem
Tvende, men den Ene blev stodt, som det hedder? Naar det
er Tilfældet, saa maa der ukjerligt være Noget af det Forbi-
gangne igjen kommet frem; thi det er jo dog umuligt at stode
sig paa hvad der er blodere end det Blodeste, paa Kjerlighed
Sandeligen, ingen Baad, der ved smult Vand over den blodeste
Sandbund glider sagte ind, til hvor Sivene standse den og slutte
sig om den, kan være saa sikker paa ikke at stødes, som En, der
vender tilbage og soger Forligelsen med den Kjerlighed, som
bliver!

Saaledes den Kjerlige· At det skjønneste af Alt, at For-
ligelsens Øieblik skulde vorde et frugteslost Forsøg, en forgjeves
Gang, fordi han til den Tid var bleven forandret: det forhin-
drer han; thi han bliver og bliver aldrig affældig· Og at Til-
givelsens Overgang maa være saa let som Modet med Den,
man saae for en Time siden; at Kjerlighedens Samtale maatte
vorde saa naturligt i Gang som den er med Den, med hvem man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free