- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
368

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

368

det Rystende, at da Mennesket havde opgivet Barmhjertighed,
saa maatte Hundene til at være barmhjertige. — Men der ligger
tillige noget Andet i denne Sammenstilling mellem den rige
Mand og Hundene. Den rige Mand havde det rigeligt nok i
sin Magt at kunne gjøre Noget for Lazarus, Hundene for-
maaede Intet at gjøre; og dog er det som vare Hundene barm-
hjertige.

See, dette er jnst hvad vi tale om i denne Overveielse.
Det følger naturligviis as sig selv, at kan den Barmhjertige
gjøre Noget, saa gjør han det heller end gjerne. Men det er ikke
dette, vi ville samle Opmærksomheden paa, derimod paa, at
man kan være barmhjertig, uden at kunne gjøre det Mindste.
Og dette er af stor Vigtighed, da dog vel det at kunne være barm-
hjertig er en langt større Fuldkommenhed, end det at kunne
gjøre Noget.

Sæt, det var ikke eet Menneske, der reiste fra Jericho til
Jernsalem, men der var to, og de bleve begge oversaldne af
Røvere, lemlæstede, og der kom ingen Reisende forbi — sæt
da, at den Ene af dem intet Andet vidste end at vaande sig,
medens den Anden glemte og overvandt sin egen Lidelse for
at tale milde og venlige Ord, eller, hvad der var forbundet
med stor Smerte, slæbte sig hen til et lille Vand for at skaffe
den Anden en Lædskedrikz eller sæt, at de begge vare Mælet
berøvede, men den Ene af dem i sin tause Bøn sukkede til Gud
ogsaa for den Anden: var han saa ikke barmhjertig? — Naar
man har hugget mine Hænder as, saa kan jeg ikke spille paa
Cither, og naar man har hugget mine Been af, saa kan jeg ikke
dandse; og naar jeg ligger le1nlæstet ved Bredden, saa kan jeg
ikke kaste mig i Havet for at redde et andet Menneskes Liv;
og naar jeg selv ligger med knækket Arm eller Been, saa kan jeg
ikke styrte mig ind i Literne for at frelse Andres Liv: men barm-
hjertig kan jeg alligevel være-

Ofte har jeg tænkt over, hvorledes en Kunstner maatte
fremstille Barmhjertighed; men jeg har forvisset mig om, at
det ikke lader sig gjore· Saasnart en Kunstner skal gjøre det,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free