- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
369

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

369

bliver det tvivlsomt, om det er Barmhjertighed eller det er noget
Andet. Barmhjertigheden viser sig bestemtest, naar den Fattige
giver den halve Stilling og dog al sin Eiendom, naar den Hjælpe-
løse Jntet formaaer at gjøre og dog er barmhjertig Men Kun-
sten vil helst fremstille Gaden, altsaa Gavmildhed, og vil helst
fremstille, hvad der tager sig malerisk bedst ud, den store Bedrift.
Forsøg at male dette: en fattig Kone, som giver den anden det
eneste Brød hun eier — og Du seer vel let, at det Vigtigste kan
Du ikke udtrykke; Du kan udtrykke, at det er eet Brod, men ikke,
at det er det eneste, hun eier. Det danske Folk er velbekjendt
med Farerne paa Søen. Man har et Stykke, der forestiller en
kjæk Sømand, hvem det skyldes, at nu Lodsens Baad saa ofte
frelser Menneskeliv. Hans Billede er aftegnet, og underneden
paa den ene Side et Prag, paa den anden Side en Lodsbaad
See, dette lader sig male. Og det er jo herligt, som en frelsende
Engel at styre gjennem Bølgerne og at gjøre det kjækt, modigt,
om man saa vil, ogsaa barmhjertigt. O, men har Du aldrig seet,
saa har Du dog tænkt Dig den Elendighed eller deres Elendig-
hed, som maaskee fra Barn af eller senere i Livet ere saa ulyk-
keligt skjendede, saa ilde medtagne, at de Intet, Jntet formaae
at gjøre, maaskee neppe engang formaae med ret tydelige Ord
at kunne yttre Deeltagelsen: skulde vi nu ubarmhjertigt føie
denne nye Grusomhed til al deres Elendighed, at negte dem at
kunne være barmhjertige — fordi det vistnok ikke lader sig frem-
stille, da en Saadan ikke godt kunde fremstilles uden som Gjen-
stand for Barmhjertighed! Og dog er det jo vift, at netop en
Saadans Barmhjertighed er den skjønneste og den sandeste,
og har eet Værd mere, at han ikke er sløvet i sin egen Lidelse
og saaledes har tabt Deeltagelsen for Andres.

Tænk Dig en Enke i Armod: hun har kun een eneste Datter,
men denne Datter har Naturen stedmoderligen negtet næsten
enhver Gave til at kunne lindre Moderens Kaar — tænk Dig
denne ulykkelige Pige, der sukker under den tunge Byrde, at
hun dog i Forhold til hvad Smule Evne hende er forundt er
uudtømmelig i Opfindsomhed for at gjøre den Smule, det Intet

S. Kierkegaard lx 24

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free