- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
377

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

377

bestandigt om to. At intet Menneske skal prise sig lykkeligt førend
han er død (og derved har overladt det til de Efterlevende),
det kan ogsaa det verdslige Sind faae i sit Hoved; men derimod
vil det verdslige Sind blive utaalmodigt, naar det skal høre
Talen om den anden Seier. Skal der nemlig tilgavns være
Tale om denne, eller om at bestaae efter at have seiret, kom-
mer et Menneske til at gaae Glip af hvad naturligviis det verds-
lige Sind sætter meest Priis paa, Glip af Det, for hvis Skyld
man har udholdt alle Kampens Besværlighederz thi naar saa
er, kommer et Menneske aldrig til at være stolt af sin Seier,
der undes ham end ikke et Øiebliks Tid dertil. Tvertimod, i det
Øieblik han har seiret, og nu vil gjøre Forberedelsen til Trium-
phen, netop i det samme Øieblik fører den gudelige Betragt-
ning ham i en ny Strid, i den allervanskeligste, fordi den er
den inderligste, fordi han i den strider med sig selv og med Gud.
Falder han i denne Strid, saa falder han for sin egen Haand;
thi legemligt og udvortes forstaaet kan jeg falde for en Andens
Haand, men aandeligt er der kun Een, som kan dræbe mig,
og det er mig selv; aandeligt er et Mord ikke tænkeligt — ingen
Voldsmand kan dog vel myrde en udødelig Aand; aandeligt
er kun Selvmord muligt. Og seirer Mennesket i denne anden
Strid, betyder det netop, at han ikke faaer Æren af den første
Seier; thi at seire betyder i denne Forbindelse at give Gud
Æren. J den første Strid kæmpes der mod Verden for Seiren,
som vindes; i den anden Strid kæmpes der med Gud om hiin
Seier, Kun da bestaaer et Menneske efter at have overvundet
Alt, naar han lige i Seirens Øieblik afstaaer Seiren til Gud.
Saa længe han stred var i en vis Forstand Modstanden Det,
der hjalp ham til at staae; men naar han har givet Gud Seirens
Ære, er Gud den Biftand, ved Hjælp af hvilken han bestaaer.
At det ogsaa var ved Guds Biftand han seirede (skjøndt der jo
dog ogsaa kan i udvortes Forstand seires uden Guds Biftand)
er vel mnligtz men Guds Biftand bliver først da ret tydelig, naar
Mennesket har seiret. O, i Verdens Øine hvilken Daarskab:
meest at behøve Guds Biftand, naar man har seiret!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:12 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free