- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
380

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

380

der ihu« — ja, hvad skulde man nn vente der vilde og maatte
følge, mon ikke, at Du haver Noget mod Nogen? Men saaledes
følger det ikke. Der staaer ,,. .. og Du kommer der ihu, at Din
Broder haver Noget mod Dig, saa lad blive Din Gave der for
Alteret (thi med Gaven har det, naar saa er, ingen Hast), og
gak hen, forliig Dig med Din Broder (thi med Forligelsen har
det Hast, ogsaa for Gavens Skyld, som venter ved Alteret),
og kom da og offre Din Gave.« Men er dette ikke for meget
forlangt; hvo er det da, der trænger til Tilgivelse: Den, som
gjorde Uret, eller Den, som leed Uret? Vistnok er det Den,
der gjorde Uret, som trænger til Tilgivelsen, o, men den Kjer-
lige, som leed Uret, han trænger til at tilgive, eller til For-
ligelsen, Forsoningen, hvilket Ord ikke som det Ord Tilgivelse
gjør Forskjel ved at minde om Retten og Uretten, men kjerligt
har det bag Øret, at Begge ere trængende. Det er ikke i fuld-
komneste Forstand Forsonlighed at tilgive, naar der bedes om
Tilgivelse; men det er Forsonlighed at trænge til at tilgive
allerede da, naar den Anden maaskee er mindst betænkt paa at
soge Tilgivelsen. Derfor siger Skriften ,,vær snart velvillig mod
Din Modstander«z men velvilligere kan man dog ikke være,
end naar man selv er den Trængendez og ,,snarere« til at til-
give kan man ikke være, end naar man giver den, førend den
sorlanges, ja kæmper for at komme til at give den, medens
der endnu gjøres Modstand — ikke mod at give, men mod at
modtage Tilgivelse. O, pas vel paa, hvilket Forholdet er; thi
det sande Christelige er altid lige det Omvendte af hvad det
naturlige Menneske lettest og natnrligst forstaaer. »At kæmpe
for Tilgivelsen«, hvo forstaaer dette ikke strax om, at kæmpe
for at faae Tilgivelse — ak, thi menneskeligt talt holder dette
ofte haardt nok. Og dog er det slet ikke derom vi tale; vi tale
om det, kjerligt at kæmpe for, at den Anden vil modtage Til-
givelsen, vil lade sig forsone. Er dette ikke det Christelige? Det
er jo Gud i Himlene, der ved Apostelen siger ,,lader Eder forlige«:
det er ikke Menneskene, der sige til Gud ,,tilgiv os«» Nei, Gud
elskede os først; og atter anden Gang, da det gjaldt om Forso-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free