Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
derpaa Gjengjelden kommer, gjor, at man ikke ganske bestemt
kan see, hvad der er Kjerlighed og hvad der er Selvkjerlighed,
fordi man ikke ganske bestemt kan see, om Gjengjelden er sor-
ventet og i hvilken Forstand. J Forholdet til en Afdod derimod
er Iagttagelsen saa let. O, dersom Menneskene vare vante til
at elske i Sandhed negennyttigt, vilde man vist ogsaa erindre
de Afdode anderledes end man ordentligviis gjor, naar den
forste, stundom temmelig korte, Tid er forbi, i hvilken man da
elsker de Asdode nordentligt nok med Skrigen og Støien
Den Kjerlighedens Gjerning at erindre en Afdød,
er en Gjerning af den frieste Kjerlighed
For ret at prove om Kjerligheden er ganske fri, kan man
jo fjerne alt Det, som paa nogen Maade kunde afnode En
Kjerligheds-Gjerningen. Men dette er netop borte i Forholdet
til en Afdod Bliver da Kjerligheden alligevel ved, saa er dette
den frieste Kjerlighed
Hvad der kan afnode et Menneske Kjerlighedens Gjerning
kan være det saare Forskjellige og lader sig ikke saaledes op-
regne. Barnet skriger, den Fattige tr1)gler, Enken bestormer,
Hensynet nøder, Elendigheden tvinger og saaledes fremdeles.
Men al den Kjerlighed i Gjerning, der saaledes afnodes, er
ikke ganske fri.
Jo stærkere det Nodende er, jo mindre fri er Kjerligheden.
Dette bringe vi ogsaa i Almindelighed i Anslag betraeffende
Forældres Kjerlighed til Born· Naar man ret vil skildre Hjælpe-
loshed, og skildre den i dens meest nodende Skikkelse, pleier
man at minde om det spæde Barn, der ligger i al dets Hjælpe-
loshed, ved hvilken det ligesom afnoder Forældrene Kjerligheden
— det ligesom asnoder, thi virkeligt afnøder det jo kun de For-
ældre Kjerlighed, som ikke ere hvad de bnrde være. Altsaa det
spæde Barn i al sin Hjælpeloshed1 Og dog, naar et Menneske
sorst ligger i sin Grav med tre Alen Jord over sig, da er han
mere hjælpele end Barnet!
Men Barnet skriger! Dersom Barnet ikke knnde skrige —
ja der blev vel mangen Fader og Moder, som alligevel pleiede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
