- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
398

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

398

selv intet Skridt for paa nogen Maade at uleilige eller tvinge.
—— Vil Du derfor prøve, om Du elsker frit, saa agt engang paa,
hvorledes Du i Tidens Længde forholder Dig til en Afdød.

Dersom det ikke syntes saa spøgende (hvad det dog visse-
ligen ikke er uden for Den, der ikke veed hvad det Alvorlige
er), saa vilde jeg sige, at man som Judskrift over Porten til de
Dødes Have kunde sætte ,,her nødes ikke" eller »hos os nødes
ikke". Og dog, jeg vil nok sige det, jeg vil ogsaa nok have sagt
det, og ogsaa nok vedstaae at have sagt det; thi jeg har tænkt
for meget over Døden til ikke at vide, at Den, som ikke veed,
til Opvækkelse vel at mærke, at benytte den Underfundighed,
al den Dybsindets Skalkagtighed, som ligger i Døden, han kan
netop ikke tale alvorligt om den. Døden er ikke alvorlig paa
samme Maade som det Evige er. Til Dødens Alvor hører just
det besynderligt Opvcrkkende, denne en dybsindig Spots Med-
lyden, som, løsreven fra det Eviges Tanke, er en tom ofte en
fræk Spøg, men med det Eviges Tanke er netop hvad den skal
være, og yderst forskjellig fra den fade Alvorlighed, der mindst
af Alt sanger og rummer en Tanke, der har den Spænding,
som Dødens.

O, der tales i Verden saa meget om, at Kjerlighed maa
være fri; at man ikke kan elske, saa snart der er den mindste
Tvang; at man i Henseende til Kjerlighed slet ikke maa nødes:
nu vel, saa lad os da see, naar det kommer til Stykket, hvor-
ledes det staaer sig nied den frie Kjerlighed — hvorledes de
Afdode erindres i Kjerlighedz thi en Afdød nøder En slet ikke.
Ja, i Skilsmissens Øieblik, naar man ikke kan undvære den
Afdøde, da skriges der. Er dette den saa meget omtalte fri Kjer-
lighed, er dette Kjerlighed til den Afdøde? Og derpaa, lidt
efter lidt, efterhaanden som den Afdøde sinnldrer hen, saa
smuldrer ogsaa Erindringen hen mellem Fingrene, man veed
ikke, hvor den bliver af; man bliver lidt efter lidt fri for denne
—— svære Erindring. Men saaledes at blive fri, er det den frie
Kjerlighed, er det Kjerlighed til den Afdøde? Ordsproget siger
jo: ude af Øie, ude af Tanke. Og det kan man altid være sikker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0406.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free