- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
400

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

400

han kan ikke vinke, han kan slet Jntet gjøre for at fængsle os
til sig, han kan ikke røre en Finger, han ligger og fmuldrer hen
— hvor let for Livets og Øieblikkets Magter at overvinde en
saadan Afmægtigl O, der er dog Jngen saa hjælpeløs som en
Afdod, medens han tillige i sin Hjælpeløshed ubetinget ikke
har det allermindste Nødendel Og derfor er ingen Kjerlighed
fri som den Kjerligheds Gjerning, der erindrer en Afdød —-
thi at erindre ham er noget Andet end i den første Tid ikke at
kunne glemme ham.

Den Kjerlighedens Gjerning at erindre en Afdød
er en Gjerning af den trofastefte Kjerlighed

For ret at prøve, om Kjerligheden i et Menneske er tro-
fast, kan man jo fjerne alt Det, hvorved Gjenstanden kunde
paa nogen Maade hjælpe ham til at være trofast. Men alt Dette
er netop borte i Forholdet til en Afdød, der ingen virkelig
Gjenstand er. Dersom da Kjerligheden vedbliver, er denne den
trofasteste.

Jkke sjeldent er der Tale om Mangel paa Trofasthed i
Kjerlighed mellem Menneskene. Saa giver da den Ene den
Anden Skylden og siger »det var ikke mig, der forandrede mig,
det var ham, der forandrede fig«. Godt. Og hvad saa videre?
Blev saa Du uforandret? ,,Nei, det var jo naturligt og en Selv-
folge, at jeg ogsaa forandrede mig«. Vi ville nu her ikke oplyse,
hvor meningslost det er med denne formeentlige Selvfølge,
ved hvilken det følger af sig selv, at jeg forandret mig, fordi
en Anden forandret fig. Nei, vi tale om Forholdet til en Afdød,
og her kan der dog vel ikke være Tale om, at det var den Afdøde,
der forandrede fig. Jndtræder der en Forandring i dette Forhold,
maa det være mig, der har forandret mig. Vil Du derfor prøve,
om Du elsker trofast, saa agt engang paa, hvorledes Du forholder
Dig til en Afdød.

Men Sagen er den: det er sandeligen en vanskelig Opgave,
at bevare fig selv uforandret i Tiden; og tillige er Sagen den,
at Menneskene, mere end de elske baade Levende og Døde,
elske at bedrage fig selv i allehaande Indbildning. O, hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free