Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
paa Eventyr, i hvilke vi kunne opleve mange snurrige Begiven-
heder, og sytten Gange glemme hvad vi have sagt. Naar Du
til en Afdod siger: ,,Dig skal jeg aldrig glemn1e", saa er det,
som svarede han: ,,godt; vær forvisset om, jeg skal aldrig glemme
at Du har sagt det". Og om end alle Medlevende ville forsikkre
Dig, at han har glemt det: af den Dodes Mund skal Dn aldrig
faae det at høre Nei, han gaaer til Sit — men han forandres
ikke. Du skal ikke til en Aded kunne sige, at det var ham, der
var bleven ældre, og at dette forklarer Dit forandrede Forhold
til ham — thi en Afdgd bliver ikke ældre. Dit skal ikke til en
Afdod kunne sige, at det var ham, der i Tidens Løb blev kold
— thi han er ikke bleven koldere end han var, da Du var saa
varm; ei heller, at det var ham, der var bleven styggere, hvor-
for Du ikke kunde elske ham mere — thi han er ikke væsentligen
bleven styggere end da han var et smukt Liig, hvilket dog ikke
egner sig som Gjenstand for Elskov; ei heller, at det var ham,
der har indladt sig med Andre — thi en Afdod indlader sig
ikke med Andre. Nei, hvad enten Du nu vil begynde igjen,
hvor J slap, eller Du ikke vil: en Afdod begynder med den
punktligste Noiagtighed lige der igjen, hvor J slap. Thi en Afdod
er, skjøndt man ikke seer det paa ham, en stærk Mand: han har
Uforandrethedens Styrke. Og en Afdod er en stolt Mand. Har
Tn ikke lagt Mærke til, at den Stolte netop i Forholdet til Den,
han foragter dybest, beflitter sig meest paa ikke at lade sig mærke
med Noget, at synes aldeles uforandret, at lade ganske som
Ingenting, for derved nemlig at overgive den Foragtede til
at synke dybere og dybere — thi kun Den, hvem den Stolte
holder af, gjør han velvillig opmærksom paa Uretten, paa Vild-
farelsen, for derved nemlig at hjælpe ham til det Rette. O,
men en Afdod — hvo formaaer stolt som han slet Intet at lade
sig mærke med, selv om han foragter en Levende, der glemmer
ham og Afskeds-Ordet — en Asdod gjor jo endog Alt, for at
bringe sig selv i Glemsel! Den Døde kommer ikke til Dig og min-
der Tigz han seer ikke paa Dig i Forbigaaende; Du møder ham
aldrig; og hvis Tn mødte ham og saae ham, i hans Miner er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
